Mød underviserne

Jane Hjarl Petersen er uddannet klassisk arkæolog fra Aarhus Universitet (2003) og ph.d. fra Danmarks Grundforskningsfonds center for Sortehavsstudier, Aarhus Universitet (2007). Jane har en stor interesse for feltarbejde og har deltaget i udgravninger og publikationsprojekter i Italien, på Cypern og i Sortehavsområdet. Hendes øvrige forskningsinteresser omfatter begravelsesarkæologi, kulturmøder i Antikken, samt identitets- og kønsstudier indenfor arkæologien.

Jane Hjarl Petersen underviser i faget ”Tekst og Objekt”

 Réka Forrai, lektor, Institut for Historie 

My area of scholarship is medieval intellectual history, and in particular the history of medieval translation theories and practices, with an emphasis of Greek-Latin translations. Transmission of knowledge, and language, as a vehicle for it, are in the focus of my research, just as well as questions of patronage, issues of learning and power, and cultural policies of medieval institutions.

I teach Latin and Greek language and literature of both the classical and later periods.

 

Sanne Rishøj Christensen, f. 1974, er lektor i Latin og Oldtidskundskab på Klassiske Studier, Institut for Historie. Hun har en D.Phil. (Ph.d) i klassiske sprog og litteratur fra University of Oxford og har der undervist bredt inden for græsk og romersk litteratur og sprog i en årrække.

I sin forskning spænder hun fra Hellenistisk digtning, især dedikationsepigrammer, til romersk poesi og dens brug af græske modeller, samt antik naturhistorie, særligt lapidarier (skrifter om sten, fra Theofrast til Plinius d. ældres Naturhistorie). P.t. er hun ved at skrive en bog om Theofrasts værk Om Sten.

Hun er fagansvarlig for sidefagsuddannelsen i latin og underviser blandt andet i fagene ”Introduktion til latin”, ”Romersk Poesi” og ”Sølvalderlatin”.

 

Tønnes Bekker-Nielsen, f. 1955, er lektor ved Institut for Historie med Romerrigets historie og geografi som sit forskningsområde. Han har blandt andet arbejdet på Cypern, i Italien og i det nordlige Tyrkiet.

For tiden skriver han på en bog om romernes forhold til havet.

På sidefagsuddannelsen i latin underviser han i faget ”Tekst og samfund”.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies