Ansøgningsskema

Ansøgningsskema

OBS: Bemærk ansøgningsfristen er udvidet fra den 15. april  til den 1. juni for studiestart 1. september og 1. december for studiestart 1. februar.

Hele uddannelsen
Når du søger om optagelse på hele kandidatuddannelsen i jura på deltid, har du mulighed for at vælge hvilke fag, du ønsker at starte med. Du skal søge om optagelse via Ansøgningsportalen og huske at anføre hvilke fag du søger optagelse på i dit første semester. Du bliver bedt om både fagkode og fagtitel. Hvis fagkoden ikke findes, er det nok kun at skrive fagtitlen. Efterfølgende indskrives man til hele studieordningen, men man betaler udelukkende for de valgte fag.

Når du kommer ind i Ansøgningsportalen, kan dine valgmuligheder ses nederst i skærmbilledet. Herfra vælger du "Jura kandidat på deltid..." og klikker videre på "Videre til oprettelse af ansøgning".

Her finder du udbud af aktuelle fag. Husk at vælge det korrekte semester.  

Som en del af dokumentationen for din optagelse, bedes du skrive og vedhæfte en motiveret ansøgning, som indeholder følgende oplysninger:

Fornavn og efternavn, CPR-nummer, dato samt en kort tekst, hvor du angiver din motivation for optagelse på uddannelsen, bl.a. hvilke overvejelser du gør dig med hensyn til, hvad uddannelsen skal bruges til i forhold til din nuværende jobsituation, din fremtidige karriere og dig selv personligt.

 

Enkeltfag på deltidsuddannelsen
Ønsker du at tilmelde dig til enkeltfag uden indskrivning til hele uddannelsen, kan du benytte Ansøgningsportalen og anføre det eller de fag, du søger optagelse på. Se ovenfor under "Hele uddannelsen", hvor du finder et link til det aktuelle fagudbud.

Når du kommer ind i Ansøgningsportalen, kan dine valgmuligheder ses nederst i skærmbilledet. Herfra vælger du "Enkeltfag - jura kandidat på deltid..." og klikker videre på "Videre til oprettelse af ansøgning".

Hvis du har spørgsmål til optagelse, adgangskrav og betaling, så kan du kontakte Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 10 54 eller via vores kontaktformular.

Ønsker du at deltage i fag på kandidatuddannelsen i jura på deltid inden bacheloruddannelsen i jura er bestået
Du kan søge om tilladelse til at tage fag på kandidatuddannelsen i jura på deltid, inden din bacheloruddannelsen i jura er bestået. Du kan maksimalt tage 30 ETS-point inden bestået BA og du skal benytte dette ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet udfyldes og vedhæftes din ansøgning om optagelse i Ansøgningsportalen på kandidatuddannelsen i jura på deltid hhv. din ansøgning om optagelse i Ansøgningsportalen på enkeltfag fra kandidatuddannelsen i jura på deltid.

 

Ønsker du at deltage i fag fra kandidatuddannelsen i jura på dagstudiet?

Ønsker du at følge et eller flere fag fra kandidatuddannelsen i jura på dagstudiet, kan du søge om indskrivning via tompladsordningen, såfremt du opfylder adgangskravene og har søgt om optagelse eller allerede er optaget på kandidatuddannelsen i jura på deltid. Du kan læse mere om tompladsordningen her - hvor du også finder ansøgningsskema, oplysninger om priser mv. Der er ansøgningsfrist 1. december for fag i forårssemestret og 1. juli for fag i efterårssemestret. Oplys gerne, at du har søgt eller allerede er optaget på kandidatuddannelsen i jura på deltid. Du kan læse mere om vilkårene for tompladsordningen herunder priserne her.

 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies