Skip to main content

Koblingen af  SDU og Nyt OUH

 

Nyt OUH og SDU fletter fingre i det nye byggeri. Nyt OUH og SDU bygges direkte sammen, og organisationerne integreres i hinanden på Campus Odense. Det betyder nye og bedre muligheder for synergi, forskning og uddannelse, innovation og nye samarbejdskonstellationer.  Nyt OUH/SDU bliver et hot spot for forskning og innovation inden for de mange områder, hvor nærheden mellem grundforskning og klinik vil skabe ny viden, og med den unikke kobling af et universitet og et universitetshospital forventes Nyt OUH/SDU at få stor international bevågenhed.

 

De to organisationer har en fælles indgang i koblingsbygningen, som også kan udnyttes til fælles aktiviteter. Nyt OUH og SDU har funktioner placeret hos hinanden, og der bliver en ubesværet adgang mellem de to organisationer for medarbejdere, studerende og gæster, som igen vil bidrage til et effektivt flow af viden og idéer.  Koblingsbygning vil også huse et spændende kunstprojekt af den internationalt anerkendte kunster Philippe Parreno.

 

Fra SDUs hovedindgang mod nord kan man gå 1,3 km under ét tag til Nyt OUHs hovedindgang mod syd. Sammenhængen i vidensaksen der strækker sig hele vejen gennem Nyt OUH og SDU bliver understøttet af et fælles kunstprojekt, der udføres at den internationalt anerkendte kunster Simon Starling.

 

Sidst opdateret: 04.06.2020