Skip to main content

Humanister hjælper i behandlingen af syge og pårørende

Sygdom og helbredelse er mere end den rette diagnose og behandling

Derfor inddrages skønlitterære værker nu i uddannelsen af de kommende læger og sundhedsprofessionelle på SDU. Litteraturen tilbyder erkendelser og oplevelser, der åbner for en dybere forståelse af sygdom, behandling og pleje. Litteraturen tilbyder erkendelse og oplevelser, der åbner for en dybere forståelse af mennesket, som lægen møder.
Sygehusdirektøren mener: “Ved at lytte efter patienternes historie får man nøglen til mere empati, bedre dioagnoser og den rette behandling. Hvis man mister patientens historie i ligningen, går man glip af muligheden for at skræddersy behandlingen.”- Kim Brixen, direktør for Odense Universitetshospital.

Professorer, lektorer og adjunkter på Institut for Kulturvidenskaber og Institut for Sprog og Kommunikation underviser blandt andet de medicinstuderende ud fra bogen ’Syg litteratur’, som er en række tekstuddrag fra skønlitterære noveller, redigeret af Professor Anne-Marie Mai.Litteraturprofessoren mener:”Der er et stigende ønske om en større forståelse af ‘det hele menneske’. Ud over klare, præcise diagnoser, vil man også gerne lære om det at være patient og pårørende og om spændet mellem medicinske facts og menneskelige følelser”- Anne-Marie Mai, litteraturprofessor ved Syddansk Universitet

Narrativ medicin er en del af forløbet ’Mennesket først’, hvor de medicinstuderende også undervises i sundheds psykologi, professionsetik og i mindre grupper besøger en kronisk syg patient flere gange. Læs mere om Narrativ medicin her

Sidst opdateret: 04.06.2020