Skip to main content

Adgangskrav

Hvis du vil søge om optagelse på bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi, HA (Kolding), skal du opfylde følgende adgangskrav:

  1. Adgangsgivende eksamen
  2. De specifikke adgangskrav:
    • Dansk A
    • Engelsk B
    • Matematik B
    • Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller International økonomi B

Bemærk, at den adgangsgivende eksamen og alle fag ved de specifikke adgangskrav skal være bestået med minimum karakteren 2,0, uanset om du søger i kvote 1 eller kvote 2

Opfylder du ikke adgangskravene

Du har mulighed for at supplere de fag eller niveauer du mangler.

Hvis du mener, du har kvalifikationer, der svarer til det krævede niveau, kan du kontakte dit lokale VUC og høre om dine muligheder for at få lavet en Individuel kompetencevurdering (IKV).

Alternativt kan du søge en dispensation. Læs mere om dine muligheder for dispensation her.


Optagelsesprøven til bacheloruddannelserne i Erhvervsøkonomi, HA i Kolding består af følgende elementer:

  1. Motiveret ansøgning
  2. uniTEST
  3. Struktureret interview

Bemærk:
Du skal uploade en motiveret ansøgning sammen med din ansøgning på www.optagelse.dk senest 15. marts, for at du kan blive vurderet i kvote 2.

Motiveret ansøgning

Din motiverede ansøgning bliver vurderet på baggrund af områderne:

  • Motivation:
    Her kan du komme ind på hvorfor du har valgt at søge ind på HA-studiet og hvorfor SDU
  • Indsigt i studiet:
    Her kan du komme ind på hvilke fagområder og undervisningsformer du forventer at møde på studiet, og dine forventninger til din egen arbejdsindsats
  • Fagspecifik viden:
    Her kan du komme ind på, om du har erhvervserfaring, som vil være relevant for studiet, og hvilke fremtidsmuligheder du ser med en HA-uddannelse
  • Personlige egenskaber og samfundsengagement:
    Her kan du komme ind på, om du laver frivilligt arbejde, eller på anden vis engagerer dig i samfundet

uniTEST

uniTEST vurderer din generelle studieegnethed inden for følgende områder:

  • Kritisk tænkning
  • Kvantitativ tænkning
  • Sproglig tænkning

Testen varer 2,5 time og består af 90 spørgsmål. Læs mere om uniTEST og se eksempler på spørgsmålene.

Struktureret interview

Interviewet tager udgangspunkt i din motiverede ansøgning. Her vurderer vi dine faglige og personlige kompetencer inden for områderne:

  • Motivation
  • Indsigt i studiet
  • Fagspecifik viden

Udvælgelsesprocessen

  1. Resultatet af uniTEST er afgørende for det efterfølgende kvote 2 forløb. Der kan være tre udfald:
    De 20 ansøgere som har opnået de højeste uniTEST scorer og står øverst på listen går direkte videre til kvote 2 vurdering. Kvote 2 processen er tilendebragt på den mest positive vis for denne gruppe af ansøgere.
  2. De næste 40 ansøgere på listen inviteres til et opfølgende struktureret interview
  3. De ansøgere der står tilbage på listen, vil ikke blive vurderet i kvote 2, men går videre til vurdering i kvote 1

Praktisk information om optagelsesprøven

18. og 19. april afholdes uniTEST på SDU. Du skal regne med at afsætte en hel dag til deltagelsen.
Struktureret interview afholdes 2. og 3. juni.
Søger du ind på den dansksprogede HA Erhvervsøkonomi-uddannelse på mere end én campus på SDU, skal du kun til struktureret interview én gang. Resultatet fra interviewet vil indgå i kvote 2 vurderingen på alle de dansksprogede HA-uddannelser, hvor du er gået videre til struktureret interview. Du kan ikke selv vælge på hvilken campus, du vil til struktureret interview, men skal deltage i interviewet på den campus, der står i din indkaldelse.

Hvis du bor eller opholder dig i udlandet

Hvis du bor eller opholder dig i udlandet på de dage hvor testene afholdes, har du stadig mulighed for at deltage via en onlineforbindelse.
Læs mere om deltagelse i uniTEST fra udlandet.
Struktureret interview kan gennemføres via Skype.

Optagelsestal 2020

Antal studiepladser 130
Fordeling (%) i kvote 1/2 70/30
 Kvotient i kvote 1 (2019)
Alle optaget

Optagelsesområdenummer på denne uddannelse er 18210.

Varsling af nye adgangskrav fra 2021

SDU indfører nye karakterkrav på alle bachelor- og diplomingeniøruddannelser fra 2021.

Læs mere om kravene, og hvad de betyder for dig.

Hold dig opdateret

Få information om vigtige frister og vejledning direkte i din mailbox.

Tilmeld dig nu!

Andre relevante datoer

Se vores  spændende arrangementer, hvor du bliver klog på dit studievalg

Bliv klar til dit studievalg

Studienævn for Erhvervsøkonomi (Kolding) Syddansk Universitet

  • Universitetsparken 1
  • Kolding - DK-6000
  • Telefon: +45 6550 1406

Sidst opdateret: 24.11.2020