Gode råd er ikke nok til en god nattesøvn
De fleste danskere kender rådene om god søvn, alligevel har mange uhensigtsmæssige søvnvaner, viser ny rapport. Forskerne bag peger på, at søvn også formes af de rammer, hverdagen giver – og at søvn bør tænkes ind i den bredere forebyggelse.
Gå i seng på samme tidspunkt, læg skærmen væk, få dagslys og undgå kaffe inden sengetid. De fleste danskere kender rådene til en god nattesøvn, men ifølge en ny rapport er der mange, hvis søvnvaner ikke afspejler denne viden.
Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og giver for første gang et samlet overblik over danskernes søvnvaner, søvnhygiejne og viden om søvn. Over 6.500 danskere har svaret på en lang række spørgsmål om deres søvn og søvnhygiejne – det vil sige de vaner og rutiner i løbet af dagen og aftenen, som enten kan fremme eller forstyrre nattesøvnen.
Ph.d.-studerende Hannah Ahrensberg har været med til at udarbejde rapporten, og ifølge hende tegner resultaterne et sammensat billede.
”Danskerne har generelt god viden om de adfærdsmønstre, der påvirker søvnen. Eksempelvis ved ni ud af ti, at det er nødvendigt med en regelmæssig søvnrytme, og næsten lige så mange ved, at skærmbrug efter sengetid kan ødelægge søvnen. Alligevel ser det ud til, at denne viden ikke altid er mulig at omsætte i hverdagen,” siger hun.
Hannah Ahrensberg peger på, at det for eksempel kun er omkring en tredjedel, der er udenfor og får dagslys i løbet af formiddagen.
En fjerdedel drikker kaffe og andre koffeinholdige drikke om aftenen, og over halvdelen har ikke regelmæssige vaner med at gå i seng og stå op på omtrent samme tidspunkt.
I alt bruger 78 procent skærm op til to timer inden sengetid, mens 14 procent bruger skærm efter sengetid.
God søvnhygiejne stiger med alderen
Uhensigtsmæssig søvnhygiejne ses i alle aldersgrupper, men er mest udtalt blandt de yngre.
For de unge springer særligt tre forhold i øjnene, forklarer Hannah Ahrensberg: Skærmbrug ved sengetid, bekymringer i sengen og manglen på faste sengetider.
”I alt bruger 92 procent af de 16–24-årige skærm dagligt op til sengetid. Samtidig går kun omkring hver femte unge i seng på omtrent samme tidspunkt hver dag, og hver fjerde unge kvinde rapporterer, at hun ofte går i seng med bekymringer eller følelser af stress, vrede eller frustration,” siger hun.
God søvnhygiejne stiger med alderen, hvor især personer på 65 år og derover oftere har faste sengetider, et mere roligt sovemiljø og opholder sig hyppigere udenfor tidligt på dagen.
Søvnhygiejne og søvnproblemer hænger sammen
Ifølge undersøgelsen har hver femte dansker søvnproblemer. Det vil sige, at de har svært ved at falde i søvn, har hyppige opvågninger og oplever søvnmangel.
Samtidig viser rapporten en tydelig sammenhæng mellem søvnhygiejne og søvnproblemer. Blandt personer med en høj grad af søvnhygiejne oplever omkring 12 procent søvnproblemer, mens det gælder 33 procent blandt dem med en lav grad af søvnhygiejne.
”Vi ser et klart mønster, hvor personer med bedre søvnhygiejne i mindre grad rapporterer søvnproblemer. Men da undersøgelsen er et tværsnitstudie, kan vi ikke afgøre, om dårlig søvnhygiejne fører til søvnproblemer eller omvendt,” siger Hannah Ahrensberg.
Figuren viser andelen af personer med søvnproblemer opdelt på tre kategorier af søvnhygiejne.
Søvn rækker ud over individuelt ansvar
Seniorforsker Susan Andersen har været med til at udarbejde rapporten, og ifølge hende peger resultaterne på behov for at løfte søvn ind i den brede forebyggelsesindsats. Selvom mange har viden om god søvn, er det ikke alle, der har mulighed for at handle på denne viden, da søvnproblemer også rækker ud over individuelle vaner og ansvar.
”Søvn kan opleves som et individuelt projekt, men hvordan vi sover, formes af vores hverdag og de rammer, vi lever under. Den måde, samfundet er indrettet på, spiller en stor rolle, f.eks. skole- og arbejdslivet og vores muligheder for bevægelse, dagslys og afkobling.”
Hvis søvnproblemer skal forbedres på befolkningsniveau, kræver det derfor ifølge Susan Andersen, at søvn integreres i andre forebyggelsesindsatser
”Søvn bør i højere grad tænkes sammen med andre folkesundhedsområder og indgå i den strukturelle forebyggelse, hvor vi ved, at fælles løsninger skaber de bedste forudsætninger for gode vaner,” siger hun.Statens Institut for Folkesundhed har tidligere udgivet rapporten Søvn i et folkesundhedsperspektiv.
Kontakt: Ph.d.-studerende Hannah Ahrensberg, tlf.: 6550 7703, e-mail: hana@sdu.dk, lektor Christina Bjørk Petersen tlf.: 3047 7427, chrb@sdu.dk og seniorforsker Susan Andersen, tlf.: 6550 7816 eller 2013 9319, e-mail: suan@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.