Nyt studie viser tegn på en sammenhæng mellem PFAS i blodet og immunforsvaret
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og forskningsprojektet ENFORCE kaster lys over en mulig, omend ikke entydig, sammenhæng mellem PFAS og effekten af coronavaccination.
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research. Det trækker på data fra 371 danskere i alderen 50-69 år, som forskerne fulgte under coronapandemien for at undersøge, om dét at have PFAS i blodet påvirker effekten af COVID-19-vaccinerne.
PFAS, der findes i en række forbrugerprodukter som for eksempel køkkengrej og vandafvisende tekstiler, er kendt for at ophobe sig i kroppen og potentielt påvirke immunsystemet. Tidligere forskning har vist, at PFAS kan svække immunresponset hos børn, blandt andet i forbindelse med vaccinationer fra børnevaccinationsprogrammet.
I studiet finder forskerne, at PFAS ikke umiddelbart havde en virkning på deltagernes immunrespons efter deres to første vaccinationer mod COVID-19.
Men ved at bruge en særlig statistisk metode til at tage højde for forskelle mellem individer opdagede forskerne en sammenhæng, da de tjekkede deltagernes blodprøver efter den tredje vaccination:
”Blandt de deltagere, som modtog den såkaldte booster mod COVID19, ser vi en svag tendens til, at personer med højere PFAS-koncentrationer i blodet oplevede en mindre stigning i deres antistofniveau efter boosteren sammenlignet med personer, der havde lavere PFAS-niveauer. Det vil sige, at danskere med højere PFAS-niveauer i blodet ikke var nær så godt beskyttet af den tredje vaccine og dannede færre antistoffer mod COVID-19 sammenlignet med danskere med lavere PFAS-niveauer,” forklarer forsker og lektor Amalie Timmermann fra Statens Institut for Folkesundhed.
Studiet viser, at et øget PFAS-niveau i blodet var forbundet med en lavere stigning i antistofresponset efter boosteren.
Resultatet er dog ikke statistisk signifikant, og det kan ifølge Amalie Timmermann ikke udelukkes, at det skyldes usikkerheder i datamaterialet.
Hun understreger, at resultaterne skal fortolkes med forsigtighed:
”Det er uklart, om PFAS i sig selv reducerer effekten af COVID-19-vaccinen hos voksne, men resultaterne peger på, at der kan være en sammenhæng. Derfor kan yderligere undersøgelser være nødvendige for at få et mere sikkert svar på, om PFAS-eksponering påvirker voksne på samme måde som børn, når det kommer til immunrespons over for vacciner.”
Der blev i studiet taget højde for faktorer som alder, køn, diabetes, antal vacciner og tiden siden seneste vaccination.
Amalie Timmermann og hendes forskerkolleger arbejder med flere andre projekter, der skal forsøge at kortlægge PFAS’ effekter på immunsystemet.
Kontakt: Lektor og forsker Amalie Timmermann, e-mail: atimmermann@health.sdu.dk, tlf.: 6550 3743, Statens Institut for Folkesundhed, SDU