Kunst og kultur kan løfte unges mentale sundhed og trivsel
Indsatser med billedkunst, musik, dans og teater kan have en positiv effekt på blandt andet unges selvværd og selvtillid. Det fremgår af ny kortlægning, der også peger på, hvad der skal til for, at kunst og kultur som sundhedsfremme lykkes.
Et stigende antal unge oplever mistrivsel. Særligt blandt unge kvinder ses en markant stigning i psykisk mistrivsel: 35 procent af de 16-24-årige kvinder scorer i dag lavt på den mentale helbredsskala mod 10 procent i 2010.
Samtidig peger en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed på, at kunst og kultur kan spille en vigtig rolle i at vende udviklingen.
Rapporten er udarbejdet for Region Syddanmark og samler for første gang både danske erfaringer og international evidens for, hvordan kunst- og kulturbaserede indsatser kan styrke unges trivsel.
“Vores kortlægning viser, at kunst- og kulturaktiviteter kan skabe et frirum, hvor unge kan spejle, udtrykke og udvikle sig inden for nogle andre rammer end dem, de normalt færdes i. De får mulighed for at udtrykke følelser og erfaringer, som ellers kan være svære at sætte ord på,” forklarer videnskabelig assistent Alberte Jacobsen, Statens Institut for Folkesundhed, og en af forskerne bag rapporten.
Vigtigt at skabe et trygt rum
Kortlægningen bygger på interviews med projektmedarbejdere fra en række konkrete kunst- og kulturprojekter i Region Syddanmark, hvor man i flere år har arbejdet strategisk med at koble kultur og sundhed med et særligt fokus på at fremme unges trivsel.
Derudover har forskerne udarbejdet et litteraturstudie, der gennemgår internationale metaanalyser og reviews om kultur og unges mentale sundhed.
Målet har været at skabe et samlet billede af, hvilke indsatser der virker – og hvorfor. Det forklarer postdoc Mette Marie Kristensen, der har været med til at udarbejde rapporten:
”Kunst- og kulturaktiviteter kan være med til at forebygge angst, stress og depression og styrke unges selvtillid, sociale relationer og oplevelsen af samhørighed. Det at dele kunstneriske oplevelser med andre unge kan skabe grundlag for social spejling og oplevelsen af at være en del af et fællesskab, hvilket er særligt værdifuldt for unge, der oplever ensomhed og social isolation.”
Mette Marie Kristensen tilføjer, at indsatserne ofte skal balancere kunstneriske, sundhedsmæssige og sociale forhold, og at dette stiller krav til de involverede aktører og til en faglig understøttelse af både kreative aktiviteter og de unges psykosociale behov:
“De mest vellykkede indsatser lykkes med at skabe et trygt rum for de unge, hvor de kan udtrykke sig kreativt, og hvor de ikke føler, at de skal præstere, konkurrere eller vise noget frem. Aktiviteterne skal være et helle fra det præstationspres, mange unge oplever,” siger hun.
Indsatser skal imødese unges behov
Rapporten kommer med række anbefalinger til, hvordan arbejdet med kunst og kultur og unges trivsel kan styrkes fremover.
Der er blandt andet behov for at tænke kunst og kultur ind som en del af den bredere trivselsindsats og integrere tiltag i relevante sundheds- og trivselsstrategier og tiltag på tværs af sektorer og fagligheder.
En central anbefaling er at samle kræfterne på tværs af sektorer gennem fælles kompetenceudvikling og vidensdeling, som skaber grobund for nye samarbejder og fælles løsninger. Samtidig er der ifølge rapporten behov for mere systematisk viden om både effekter og implementering af kultur- og sundhedsindsatser målrettet unge.
”Derudover er det vigtigt, at indsatser tilrettelægges, så de imødeser de unges konkrete behov, og rummer en vis fleksibilitet, så unge kan engagere sig i aktiviteterne på egne præmisser,” siger Mette Marie Kristensen.
Kontakt: Videnskabelig assistent Alberte Jacobsen, e-mail: alja@sdu.dk, tlf. 6550 7756 og postdoc Mette Marie Kristensen, e-mail: memk@sdu.dk, tlf. 6550 7805, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.