Forskere undersøger, hvordan tidlige livsvilkår former børn og unges sundhed i Grønland
Hvordan påvirker forhold under graviditeten og de første levemåneder éns sundhed og trivsel op gennem barndommen? Dét undersøger forskere nu ved at følge en større gruppe grønlandske børn fra fødslen og ind i ungdomslivet.
Mange undersøgelser peger på, at forhold tidligt i livet ikke kun påvirker barnet her og nu, men også kan have betydning for både sundhed og trivsel på lang sigt. Nu vil forskere fra Center for Folkesundhed i Grønland undersøge, om og hvordan det også gør sig gældende for børn og unge i Grønland.
Forskningsprojektet bygger videre på en undersøgelse, der blev gennemført for omkring to årtier siden. Her deltog cirka 500 kvinder og deres nyfødte barn, og forskerne indsamlede detaljerede oplysninger om blandt andet forhold under graviditeten og i barnets første levemåneder.
Nu, cirka 18 år senere, bliver der fulgt op på de børn, der deltog i den oprindelige undersøgelse, Forskerne vil via registre undersøge, hvordan det er gået børnene gennem opvæksten, og hvordan deres sundhed, trivsel og livsforhold ser ud i dag. Oplysningerne fra den tidligere undersøgelse skal sammenholdes med data fra en række registre.
”Enkeltstående undersøgelser har vist, at størstedelen af Grønlands børn og unge trives og har gode liv, men på national skala ved vi stadig ikke noget om, hvordan de har det fra fødsel og til, at de bliver unge voksne. Vi ved heller ikke nok om, hvordan de livsvilkår og den sociale position, børnene er født ind i, påvirker deres sundhed og trivsel, og det er her, at registeropfølgningen forhåbentligt kan gøre os klogere,” forklarer postdoc og projektleder Ivalu Katajavaara Seidler.
Strukturelle forhold har betydning
Forskerne vil blandt andet trække på data om moderens sundhed og sundhedsadfærd, fra dengang hun var gravid, hendes uddannelseslængde og boligsituation samt familiens geografiske placering, indkomst og uddannelses- og arbejdsforhold. Disse oplysninger kobles med data om barnets opvækst, såsom registre om fødsel, sundhedspleje, skolegang og tandpleje.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at strukturelle forhold kan have stor betydning for menneskers muligheder i livet. Det kan for eksempel spille en rolle, hvor man bor, og om der er adgang til uddannelse og arbejde. Boligforhold og adgang til en god bolig varierer også meget i Grønland,” siger Ivalu Katajavaara Seidler.
Hun understreger, at børn, der vokser op under vanskelige vilkår, ikke nødvendigvis får et dårligt liv.
”Mange børn trives, også selvom de vokser op under særlige vilkår. Derfor er der ikke én enkel forklaring på, hvordan tidlige livsbetingelser påvirker sundhed og trivsel. Men vi vil gerne blive bedre til at forstå, hvordan de forskellige faktorer spiller sammen.”
Har fokus på beskyttende faktorer
Et særligt fokus i projektet er de forhold, der kan beskytte børn og unge og understøtte et godt liv. Forskerne vil derfor ikke kun undersøge risikofaktorer, men også forsøge at identificere, hvad der fremmer sundhed og trivsel.
”Vi har også fokus på de positive faktorer og på, hvad der fremmer sundhed og trivsel. Mange børn har det godt, og det vil vi gerne forstå bedre. Den viden kan være med til at skabe et bedre grundlag for fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og prioriteringer i Grønland,” siger Ivalu Katajavaara Seidler.
Forskningsprojektet er en del af et større projekt, Meeqqat Peqqissut (Sunde Børn).
Kontakt: Postdoc og projektleder Ivalu Katajavaara Seidler, tlf.: 6550 7715, e-mail: ivalu@sdu.dk, Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.