Mange børn og unge med syge søskende har det godt, men flere oplever udfordringer i hverdagen

At vokse op med en syg søskende kan være en ekstra udfordring. Selvom de fleste børn og unge i den situation trives godt i skolen, blandt venner og i familien, oplever flere end deres jævnaldrende trivselsproblemer i hverdagen.

Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse, hvor næsten 6.000 elever har deltaget i spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Ifølge seniorforsker Susan Ishøy Michelsen er det vigtigt at holde fast i, at langt de fleste børn og unge med syge søskende har høj livstilfredshed og har det godt både i skolen, på uddannelsen, i fritiden og i familien.

”Men sammenligner vi de to grupper, føler en større andel af børn og unge med syge søskende sig anderledes eller presset og har udfordringer i fritiden og hjemme. Det gælder særligt børn og unge med en syg søskende, der har nedsat funktion i hverdagen,” siger hun.

Børn og unge i spørgeskemaundersøgelsen har selv angivet, om de har søskende med alvorlig sygdom, kronisk sygdom eller handicap.

Særligt udsatte for trivselsproblemer

Cirka 40 procent af de børn og unge, som har en syg søskende, rapporterer, at der mindst ugentligt er ting deres syge søskende ikke kan som følge af deres sygdom eller handicap. Disse børn og unge med syge søskende med nedsat funktion ser ud til at være særligt udsatte for at trives mindre godt end deres jævnaldrende.

For eksempel er 36 procent kede af det flere gange om ugen, mens dette gælder 23 procent af børn og unge med syge søskende med normal funktion og 17 procent af børn og unge uden syge søskende.

Tillige rapporterer i alt 24 procent af børn og unge med syge søskende med nedsat funktion, at de har angst, depression, OCD eller spiseforstyrrelse, mens dette gælder 12 procent af børn og unge med syge søskende med normal funktion og 12 procent af børn og unge uden syge søskende.

Mere end hvert femte barn og ung med syge søskende med nedsat funktion ville ønske at deres lærere og venner spurgte mere til, hvordan de har det. Det er flere end blandt børn og unge uden syge søskende.

Vil ikke bekymre forældre

Børn og unge med søskende, der har kræft, giver i interviewene udtryk for, at de glade og trygge ved deres forældre, og at de har forståelse for, at der er behov for, at forældrene har fokus på den syge søskende.

Samtidig svarer størstedelen - 63 procent af børn og unge med syge søskende med nedsat funktion - at de nogle gange undlader at fortælle deres forældre om noget, der går dem på for ikke at bekymre dem. Til sammenligning gør 53 procent af børn og unge med en syg søskende med normal funktion dette - og 45 procent af børn og unge uden syge søskende.

Trivsel i skolen og på uddannelsen

Mange børn og unge med syge søskende føler sig mere modne end deres jævnaldrende og blandt unge med syge søskende føler mange sig anderledes end andre unge.

På ungdomsuddannelser føler 26 procent af unge kvinder med syge søskende sig ikke som del af klassefællesskabet, sammenlignet med 19 procent af unge kvinder uden syge søskende. De tilsvarende andele er 19 procent af unge mænd med syge søskende og 10 procent af unge mænd uden syge søskende. På ungdomsuddannelserne er der tillige en større andel af unge med syge søskende, der føler sig presset af skolearbejdet og en mindre andel, der kan få hjælp til lektier hjemme, når man sammenligner med unge uden syge søskende.

Interviewene viser også, at børn og unge med søskende med kræft ikke altid føler, at deres klassekammerater forstår dem. De kan opleve, at der bliver spurgt mere til, hvordan deres syge søskende har det end, hvordan de selv har det. Og der kan være kammerater, der synes det er uretfærdigt, når de for eksempel får særaftaler med lærere om færre lektier eller fravær.

Susan Ishøy Michelsen understreger, at det ser ud til at være særligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan børn og unge med syge søskende med nedsat funktion har det i hverdagen, samt at nogle elever gerne ville tale mere om at det have en syg søskende i skolen.

”At have sygdom eller handicap i familien er et livsvilkår, der påvirker hverdagen og som børn og unge uden syge søskende ikke har kendskab til – og der er mange af eleverne i spørgeskemaundersøgelsen, der fremhæver, at det vil være en god idé at tale i en skoletime om det at have en syg søskende eller forælder,” siger hun.

Fakta om undersøgelsen

I alt har 5.784 elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser bidraget til undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema i 2016 – heraf 613 med syge søskende, mens der er i perioden 2016-2023 er gennemført interview med søskende til børn med kræft.

Spørgeskemaundersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden, mens rapporten og den kvalitative interviewundersøgelse er finansieret af Kræftens Bekæmpelse.

Kontakt: Seniorforsker Susan Ishøy Michelsen, tlf.: 6550 7850, e-mail: simi@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.