Rusmiddelbrug i ungdommen hænger sammen med psykisk sygdom i voksenlivet

Unge, der begynder tidligt med at drikke alkohol og bruge stoffer – og som bruger flere rusmidler – har markant højere risiko for psykiske lidelser, alkohol- og stofrelaterede hospitalsindlæggelser samt selvskade og selvmordsforsøg.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Public Health.

Undersøgelsen bygger blandt andet på spørgeskemabesvarelser fra 68.301 unge i alderen 15-19 år, indsamlet i 2014 på gymnasier og erhvervsskoler i hele Danmark. Ud fra disse svar identificerede forskerne fire overordnede mønstre i de unges rusmiddelforbrug, som viste sig at være ens blandt piger og drenge:

• En gruppe, der kun drikker alkohol og ofte i mindre mængder, det vil sige fra 0-9 genstande ugentligt (48,8 %).
• En gruppe, der ofte binge-drikker, altså drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed (23,3 %).
• En gruppe, der ofte binge-drikker, ryger lejlighedsvist og eksperimenterer med cannabis og andre tobaks- eller nikotinprodukter (16,3 %).
• Og en gruppe, som allerede før 13-års-alderen havde prøvet at være fulde og ryge cigaretter, og som ofte binge-drikker, ryger dagligt og eksperimenterer med forskellige rusmidler, f.eks. cannabis og kokain (11,6 %).

Forskerne fulgte herefter de unge i otte år, til de var voksne på 23-27 år – og koblede deres spørgeskemabesvarelser med registerdata om hospitalskontakter og brug af receptpligtig medicin.

Svære livsbetingelser

Unge i de to grupper med henholdsvis eksperimenterende og tidligt og omfattende rusmiddelbrug havde også ofte svære livsbetingelser med sig, som eksempelvis økonomiske udfordringer i hjemmet, dårligere trivsel i skolen og forældre med psykiske lidelser, alkoholproblemer eller skilsmisse i bagagen, forklarer Elisabeth Reichel Hansen, videnskabelig assistent og medforfatter til studiet:

”Det er unge, der i forvejen havde det svært – og hvor problemerne hobede sig op. Deres rusmiddelforbrug kan ses som en del af en bredere sårbarhed, hvor flere belastninger hænger sammen og forstærker hinanden.”

Skilte sig markant ud

Især den sidste gruppe – unge med tidlig og omfattende brug af flere rusmidler – skilte sig markant ud. De havde som voksne langt højere risiko for at komme på hospitalet på grund af for eksempel alkohol- eller stofrelateret forgiftning.

”Sammenlignet med unge, der kun drikker alkohol, havde gruppen med tidlig og omfattende rusmiddelbrug over 10 gange højere risiko for en hospitalskontakt relateret til stofbrug, og tre gange højere risiko for selvmordsadfærd,” siger Elisabeth Reichel Hansen.

De havde desuden 58 procent højere risiko for at få en psykiatrisk diagnose eller få udskrevet psykofarmaka for f.eks. angst og depression.

Beskyttende faktorer

Noget overraskende viste det sig, at gruppen med unge, der ofte binge-drak – altså drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed – havde lavere risiko for psykisk sygdom og selvmordsadfærd end unge, der kun drak alkohol i mindre mængder.

Hvad der præcist forklarer dette, kan forskerne ikke sige med sikkerhed. Ved studiets start rapporterede gruppen, der ofte binge-drak, dog højere livstilfredshed og bedre socioøkonomiske forhold end gruppen med lavere forbrug.

Ifølge professor Janne Tolstrup, der forsker i alkoholforebyggelse og har været med til at udarbejde studiet, peger det på vigtigheden af at forstå unges rusmiddelbrug i lyset af deres livsomstændigheder:

”Det er ikke forbruget i sig selv, vi mener er beskyttende, men snarere nogle af de livsomstændigheder, som denne gruppe ser ud til at have,” siger hun.

Rækker langt ind i voksenlivet

Ud af de unge, der deltog i undersøgelsen, blev 1.185 indlagt på grund af alkoholrelaterede problemer, og 9.425 fik en psykiatrisk diagnose eller udskrevet psykofarmaka i løbet af de otte år, studiet varede.

Forskerne håber, at resultaterne vil blive brugt til at målrette forebyggende indsatser.

”Studiet dokumenterer, at der ofte er bagvedliggende årsager til, at unge bruger flere rusmidler og begynder tidligt. Det hænger ofte sammen med andre belastninger i livet – altså dem, der i forvejen har det svært. Her ser vi en ophobning af problemer. Og vi ser også ind i alvorlige konsekvenser, der følger med ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind – især over for de mest udsatte grupper,” siger Janne Tolstrup.

Kontakt: Videnskabelig assistent Elisabeth Reichel Hansen, tlf.: 6044 0551, e-mail: elis@sdu.dk.  og Professor Janne Tolstrup, tlf.: 2076 4819, e-mail: jest@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU