De fleste spædbørn af forældre med psykiatrisk diagnose udvikler sig som andre børn - men en lille gruppe skiller sig ud

Rapporten viser dog også, at der findes en mindre gruppe spædbørn, der skiller sig ud. De får oftere bemærkninger i sundhedsplejerskens journal til søvn, sprog, kontakt og samspil med forældrene, og de fuldammes i kortere tid. Dette gælder særligt, hvis begge forældre har mindst én psykiatrisk diagnose.

Sundhedsplejerskerne har mulighed for at sætte en bemærkning i barnets journal til sundhed, trivsel og udvikling, hvilket dækker over, at der enten er en udvikling hos barnet, der ikke er alderssvarende, eller at der er forhold, der kræver yderligere observation, undersøgelse eller henvisning.

Seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, Trine Pagh Pedersen, har været med til at udarbejde rapporten:

”Tidligere studier viser, at børn af forældre med psykisk sygdom har højere risiko for selv at blive ramt at psykisk og fysisk sygdom senere i livet. Derfor er det vigtigt at være særligt opmærksom på disse børn, så de og deres familier kan få den rette hjælp i tide,” siger hun.

Data fra cirka 160.000 børn

Rapporten er udarbejdet for Region Hovedstaden. Den bygger på data fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed, der beror på journaldata fra sundhedsplejersker i 26 kommuner i Region Hovedstaden samt data fra nationale registre.

Undersøgelsen omfatter næsten 160.000 børn født mellem 2002 og 2022. Af dem har ni procent mindst én forælder med en psykiatrisk diagnose.

Blandt disse børn har en mindre andel flere bemærkninger til blandt andet amning, søvn, sprog og kommunikation samt forældre-barn kontakt og samspil.

Tallene viser blandt andet at:

• 50,6 procent af børn med forældre med mindst én psykiatrisk diagnose bliver ikke fuldammet i mindst fire måneder, mod 37,8 procent af børn af forældre uden diagnose. Andelen stiger til 59,3 procent, hvis begge forældre har en diagnose.
• 7,5 procent får bemærkninger om søvn og døgnrytme, mod 6,1 procent af børn af forældre uden diagnose. Andelen stiger til 9,9 procent, hvis begge forældre har en diagnose.
• 3,3 procent får bemærkninger til sprog og kommunikation, mod 2,5 procent af børn af forældre uden diagnose. For børn med to forældre med diagnose er andelen 4,6 procent.
• 2,2 procent får bemærkninger om forældre-barn-kontakt og samspil mod 1,1 procent af børn af forældre uden diagnose. For børn med to forældre med diagnose er andelen 4,1 procent.

”Særligt børn af forældre, hvor begge har en psykiatrisk diagnose, har en højere risiko for at få bemærkninger. Det kan skyldes, at forældrene samlet set er mere sårbare med hensyn til at kunne klare de udfordringer, der følger med at få et spædbarn,” siger Trine Pagh Pedersen.

Der ses ingen videre forskel på børn med og uden forældre med psykiatrisk diagnose, hvad angår bemærkninger til vækst og motorisk udvikling.

Både fars og mors diagnoser har betydning

Rapporten undersøger også, om det har betydning, om det er mor eller far, der har en diagnose.

”Vi finder, at børn har højere risiko for at få bemærkninger, uanset om det er far eller mor, der har en psykiatrisk diagnose. Tidligere har man haft mest fokus på morens betydning for barnets udvikling, men rapporten viser, at farens diagnose i sig selv spiller en rolle for barnets udvikling og trivsel,” siger Trine Pagh Pedersen.

Hun fremhæver, at det er vigtigt at kunne identificere sårbare familier tidligt, så der kan sættes ind med støtte. Her spiller det tværsektorielle samarbejde mellem praktiserende læger, jordemødre og sundhedsplejersker en vigtig rolle.

Kontakt: Seniorforsker Trine Pagh Pedersen, tlf.: 65507885, e-mail: tppe@sdu.dk, og akademisk medarbejder Simone Gad Kjeld, tlf.: 6550 7768, e-mail: simk@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.