Ny viden: Disse grupper er særligt sårbare i kommende kriser
Det er seks år siden, at Danmark lukkede ned på grund af covid-19-pandemien. Nye studier viser, hvilke grupper der var i særlig risiko for selvmordstanker og psykisk mistrivsel under pandemien – en viden, der ifølge forskerne bag kan bruges, hvis samfundet igen rammes af en krise.
Studierne bygger på data fra den danske del af den internationale undersøgelse COH-FIT, hvor tusindvis af voksne danskere blev spurgt om deres mentale helbred under pandemiens nedlukninger i 2020, 2021 og 2022.
Samlet peger resultaterne på, at nogle grupper konsekvent havde større risiko for psykisk mistrivsel og selvmordstanker under krisen. Det gælder især mennesker med tidligere psykisk sygdom, personer, der følte sig ensomme, og personer, der oplevede økonomiske problemer.
Ifølge forskerne fra Statens Institut for Folkesundhed, der står bag studierne, er den viden vigtig - ikke kun for at blive klogere på covid-19-pandemien, men også for at forberede det danske samfund på fremtidige pandemier, kriser, nedlukninger og ustabilitet.
”Vi viser, at der er grupper af borgere, der er sårbare over for psykisk mistrivsel under kriser. Den viden kan hjælpe os med tidligere at opdage, hvem der har brug for støtte. For eksempel er selvmordstanker en tidlig indikator på psykisk mistrivsel og kan føre til selvmordshandlinger, hvis ikke man tager hånd om det,” siger Lau Caspar Thygesen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, en af forskerne bag studierne.
Mange havde selvmordstanker i starten
Det ene studie undersøger netop forekomsten af selvmordstanker blandt voksne danskere under pandemien.
I maj 2020 – kort efter den første nedlukning – svarede 42 procent af deltagerne, at de havde haft en eller anden grad af selvmordstanker. Selvmordstanker er i studiet undersøgt som et bredt spektrum – og kan spænde fra en enkel tanke til en konkret plan.
I de to senere målinger faldt andelen til henholdsvis 30 procent i begyndelsen af 2021, og til 28 procent i begyndelsen af 2022. Et fald, der ifølge Trine Toft Sørensen, videnskabelig assistent og en af forskerne bag studierne, kan hænge sammen med, at mange gradvist tilpassede sig situationen, men også at samfundet åbnede mere op igen.
Samtidig viser analyserne, at nogle risikofaktorer gik igen i alle tre målinger.
”Især personer, der følte sig ensomme under nedlukningerne, og personer, der tidligere havde forsøgt selvmord, var i særlig risiko for selvmordstanker. Det samme gælder personer, der oplevede økonomiske tab, enten fordi de mistede deres arbejde eller dele af deres indkomst,” siger Trine Toft Sørensen.
Derudover var selvmordstanker hyppigere blandt personer med kortere uddannelse, mænd og yngre voksne.
Borgere med psykisk sygdom blev hårdere ramt
Det andet studie ser bredere på trivsel under pandemien og sammenligner udviklingen i både fysisk og mentalt helbred blandt personer med og uden psykisk sygdom.
Her viser resultaterne, at det mentale helbred blev forværret for begge grupper under pandemien – men betydeligt mere blandt dem, der allerede havde en psykisk lidelse eller tidligere havde haft det.
”Overordnet set fik alle dårligere mental sundhed under pandemien, men især personer med tidligere eller nuværende psykisk sygdom var hårdere ramt. Det gjaldt eksempelvis søvnproblemer. Omkring halvdelen af deltagerne med psykisk sygdom oplevede dårligere søvn under pandemien, mens det gjaldt omkring en tredjedel blandt dem uden,” forklarer Trine Toft Sørensen.
Også ensomhed ramte gruppen, der allerede havde psykisk sygdom eller tidligere havde haft det, hårdere. Mens ensomheden faldt over tid for alle, var faldet mindre i denne gruppe.
Til gengæld var der ikke den store forskel i den fysiske sundhed eller på stress, eksempelvis oplevede omkring halvdelen af alle deltagere mere stress under første nedlukning, og det gjaldt både personer med og uden psykisk sygdom.
Erfaringer kan bruges i næste krise
Ifølge forskerne viser resultaterne, at psykiske konsekvenser af kriser ikke rammer befolkningen ens. Derfor er det vigtigt, at myndigheder og samfund bruger erfaringerne fra covid-19-pandemien til at forberede sig og målrette forbyggende indsatser til fremtidige kriser.
Det kan ifølge Lau Caspar Thygesen omfatte tidlig identifikation af sårbare grupper og tilbud om psykologiske støttetilbud eller hjælpepakker samt tværsektorielt samarbejde mellem sundhedsmyndigheder, socialvæsen og arbejdspladsorganisationer for at mindske psykiske belastninger.
”Erfaringerne kan bruges til bedre at støtte sårbare grupper. Det kan vise sig at være afgørende for at forebygge alvorlig psykisk mistrivsel og selvmordstanker,” siger Lau Caspar Thygesen.
Studiet “Suicidal ideation across three waves of the Covid-19 pandemic in Denmark – identifying vulnerable subgroups using COH-FIT data” er udkommet i Journal of Affective Disorders.
Studiet “Health, Psychological Distress, and Functioning During the Covid-19 Pandemic Among Danish Adults with and Without a Preexisting Mental Illness” er udkommet i International Journal of Environmental Research.
Undersøgelsen er støttet af TrygFonden.
Har du eller en af dine nære selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på tlf.: 70 201 201.
Kontakt: Professor Lau Caspar Thygesen, tlf.: 6550 7771, e-mail: lct@sdu.dk, seniorforsker Gunhild Tidemann Oxholm, tlf.: 6550 7770, e-mail: gunh@sdu.dk og videnskabelig assistent Trine Toft Sørensen, tlf.: 6550 8684, e-mail: trins@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.