Statens Institut for Folkesundhed afholder webinar om uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladser.
Hvor udbredt er uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladser? Hvilke omkostninger har en sag om uønsket seksuel chikane for en arbejdsplads? Og hvordan kan virksomheder arbejde for at forebygge sager om uønsket seksuel opmærksomhed?
Få svarene, når Statens Institut for Folkesundhed afholder webinar den 21. juni kl. 10.
Alle er velkomne, dog er tilmelding nødvendig.
Webinaret bygger på resultater fra forskningsprojektet ”Uønsket seksuel opmærksomhed fra ledere og kollegaer”, som forskere for Statens Institut for Folkesundhed står bag. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Blandt oplægsholderne er seniorforsker Maj Britt D. Nielsen fra Statens Institut for Folkesundhed, seniorforsker Ida E. H. Madsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Statens Institut for Folkesundhed, chef for kommunikation, HR og events Britt Spangsberg fra DIF og Senior project manager Andreas K. Pedersen fra COWI.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter oplæggene.