Skip to main content

Ugens tal: Trods forbud om rygning i skoletiden, ryger mange elever og lærere stadig

22.02.2022

Grundskoler og ungdomsuddannelser har for længst indført røgfri skoletid. Alligevel tænder mange elever stadig for én eller flere cigaretter i skoletiden. Det samme gør lærere.

På trods af røgfri skoletid har mange af de elever, der ryger, tilsyneladende svært ved at give slip på cigaretterne i skoletiden.

Blandt elever i grundskolen, der ryger, angiver 50,8 procent i undersøgelsen, at de ryger i skoletiden. Det gælder 48,9 procent blandt gymnasieelever og 80,7 procent af elever på FGU eller erhvervsuddannelserne.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen, og finansieret af TrygFonden.

Det er ikke kun eleverne, der har svært ved at lade cigaretterne være i skoletiden. Også lærere ryger på skolens matrikel i skoletiden, fremgår det af undersøgelsen.

Vil du vide mere?

Ugens tal