Hvad sker der, hvis deltagere i folkesundhedsinterventioner misforstår formålet med interventionen eller i virkeligheden håber på at opnå noget helt andet? Dét undersøger nyt studie.
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Health Promotion International.
Det tager udgangspunkt i et såkaldt kvalitativt single-case study, hvor en kvinde deltager i en forebyggelsesintervention med fokus på at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. Kvinden har imidlertid nogle helt andre forventninger til interventionen og håber, at den vil hjælpe hende ud af hendes ensomhed.
Men det kan interventionen ikke leve op til, det har aldrig været dens fokus, og det skuffer kvinden dybt. Kvinden retter sin skuffelse mod kommunen, idet den er afsender af interventionen og mister tilliden til, at kommunen kan og vil hjælpe hende
En vigtig pointe i studiet er derfor, at det er vigtigt med en etisk diskussion og refleksioner over interventionens forløb samt de konsekvenser, der kan opstå ikke bare for deltagerne, men også for sundhedssystemet, som risikerer at blive mistænkeliggjort og miste borgernes tillid.
