Skip to main content

Ugens tal: Unge, som drikker meget og ofte, kommer oftere galt afsted

28.10.2020

Unge, der drikker ofte, har større risiko for at komme ud for en ulykke eller end voldsepisode sammenlignet med unge, der ikke gør. Det viser en ny rapport.

Danske unge begynder at drikke tidligere, og de drikker også mere end deres europæiske jævnaldrende, har tidligere undersøgelser vist. Men skaderne, der kan følge heraf, har der ikke tidligere været fokus på.

Nu viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, at unge mellem 15 og 20 år, der binge-drikker, altså drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed, har større risiko for at komme ud for en ulykke end unge, der ikke binge-drikker.

Rapporten trækker på data fra 62.000 unge i alderen 15-20 år. De svarede i 2014 på spørgsmål om deres alkoholvaner og er efterfølgende blevet fulgt i fire år via hospitalsregistre for at indsamle information om ulykker og voldsepisoder.

Vil du læse mere?

Se Ugens tal