Skip to main content

Ugens tal: Lavt alkoholindtag er forbundet med en lav risiko for at blive syg

21.10.2020

Ny rapport giver svar på, hvilken betydning alkoholindtag kan have for både dødelighed og risikoen for at udvikle en lang række sygdomme

Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet rapporten for Sundhedsstyrelsen.

Den viser overordnet, at et lavt alkoholforbrug er forbundet med en lav risiko for negative helbredskonsekvenser. Det betyder, at hvis man kun drikker lidt alkohol – omkring én genstand om dagen – er ens risiko for at blive syg samlet set meget lav.

Rapporten er en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens for helbredskonsekvenser forbundet med forskellige niveauer af alkoholindtag og drikkemønstre. Den giver en oversigt over nyeste viden om ved hvilke niveauer af alkoholforbrug, der ses en øget eller nedsat risiko for 15 udvalgte sygdomme samt dødelighed.

Læs mere

Se Ugens tal