Skip to main content

Ugens tal: Børns brug af digitale enheder hænger sammen med, at de sover i kortere tid

05.10.2021

Børn, der bruger mobiltelefoner, TV, computer og andre digitale enheder, sover mindre og i nogle tilfælde også dårligere. Det konkluderer et nyt litteraturstudie med fokus på de 0-15-årige.

Brug af digitale enheder hænger sammen med, at børn og unge sover mindre og i nogle tilfælde også dårligere – nogle børn og især de lidt ældre har sværere ved at falde i søvn, sover uroligt, vågner om natten eller meget tidligt om morgenen.

Det er konklusionen af et litteraturstudie, som forskere ved Statens Institut for Folkesundhed har foretaget. Koblingen mellem kortere nattesøvn og brug af digitale enheder gælder alle aldersgrupper, men især børn og unge i alderen 6-15 år.

Blandt de 6-15-årige er det især konsolspil, sociale medier og mobiltelefonen, der forkorter nattesøvnen.

Hos de små fra 5 år og ned er det primært TV og tablets, der stjæler af nattesøvnens længde.

Yderligere ses det, at de 6-12-årige kommer senere i seng eller har svært ved at falde i søvn, hvis de for eksempel har siddet foran en skærm i løbet af aftenen.

Vil du vide mere?

Ugens tal