Skip to main content

Ugens tal: Forskere søger familier, der vil fortælle om deres indkøbsvaner

14.09.2022

Forskningsprojektet ”Sundere valg i supermarkeder” undersøger, hvordan man kan få familier til at vælge sundere varer, når de køber ind.

Hvordan får man familier til at købe sundere fødevarer? Og hvilke knapper kan supermarkeder kan skrue på, så det bliver nemmere for familier at vælge eksempelvis frugt, grøntsager og fuldkorn – og styre udenom for eksempel chips, kage og sodavand og andre varer med lav ernæringsmæssig værdi?  

Forskere ved Statens Institut for Folkesundhed er i gang med at undersøger, hvad der skal til for at få familier til at vælge sundere varer.

Derfor søger de lige nu familier med børn, gerne bosiddende i Københavnsområdet, der har lyst til at fortælle om deres indkøbsmønstre og vaner, og som bagefter vil have en forsker med på indkøbstur i supermarkedet.

Interviewene skal bidrage til forskningsprojektet ”Sundere valg i supermarkeder”, der skal udvikle og afprøve indsatser i supermarkeder.

Vil du vide mere?

Ugens tal