Skip to main content

Ugens tal: Unge med hjertesygdom går glip af sociale aktiviteter, viser undersøgelse

08.09.2021

Ifølge en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed angiver knap hver tredje ung med hjertesygdom, at de på grund af deres sygdom går glip af eksempelvis fester, samvær med venner og andre sociale aktiviteter.

Samtidig har hver anden svært ved at følge med vennerne, når aktiviteterne kræver et vist fysisk niveau. De har for eksempel svært ved at følge med de andre, når de dyrker sport, går i fitnesscenter, tager til byen eller skal cykle et sted hen.

Undersøgelsen bygger på svar fra 1.752 unge med hjertesygdom, heraf er fleste enten hjerteopereret eller har fået udført andre indgreb.

Undersøgelsen viser også, at unge med hjertesygdom, der er fysisk begrænset, ofte trives dårligere end unge med hjertesygdom, der ikke er fysisk begrænset.

Vil du vide mere?

Ugens tal