Skip to main content

Ugens tal: Ny minirapport giver alle skoler inspiration til at indføre røgfri skoletid

12.08.2020

Alle grundskoler skal indføre røgfri skoletid i løbet af det nye skoleår. En ny minirapport fra Center for Interventionsforskning giver inspiration og gode råd

En del skoler har allerede indført røgfri skoletid, sådan som de skal ifølge regeringens handleplan, og til de skoler, der endnu ikke er kommet med på vognen, kommer nu en hjælpende hånd.

Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed forsker i, hvordan man undgår, at eleverne i landets skoler begynder at ryge – og nu udgiver centret en minirapport med gode råd og erfaringer fra de skoler, der allerede har indført røgfri skoletid.

Her kan man blandt andet læse, at det er en god idé at inddrage eleverne til at være med til at skabe sjove og alternative frikvarterer, ligesom det er vigtigt at afsætte ekstra tid til indførelsen af røgfri skoletid, indtil det er blevet en del af hverdagen. 

Se Ugens tal

Klik her