Skip to main content

Ugens tal: Gymnasier møder modstand, når de strammer alkoholpolitikken

04.08.2021

Det kan være svært at bryde med traditioner om at drikke alkohol til gymnasiefester, introforløb og studieture. Det viser erfaringer fra gymnasier, der har forsøgt at få eleverne til at drikke mindre alkohol.

Det er ikke helt uden modstand, når gymnasier ønsker at stramme alkoholpolitikken på gymnasiet og reducere elevernes alkoholindtag.

Det viser en ny rapport, der beskriver ni gymnasiers erfaringer med forskningsindsatsen Gymnasier Fuld af liv.

Som en del af forskningsindsatsen skulle de ni gymnasier indføre strammere alkoholregler, der blandt andet betød alkoholfri introture og ingen alkohol med en alkoholprocent over 5% til gymnasiefester.

Men ændringerne var ikke lige populære blandt elever, lærere, ledelse og forældre. 

Modstanden gik blandt andet på, at gymnasierne bekymrede sig om, hvorvidt en strammere alkoholpolitik ville stille dem dårligere i konkurrencen mod nabogymnasier om elevoptag, ligesom nogle af forældrene og eleverne syntes, alkohol er en del af ungdomslivet.

Gymnasierne oplevede dog, at modstanden forsvandt efter nogle få år.

Vil du vide mere?

Ugens tal