Skip to main content

Ugens tal: Unge med tidlig rusmiddelbrug har højere risiko for psykisk sygdom i voksenlivet

02.07.2025

Unge, der begynder tidligt med at drikke alkohol og bruge stoffer – og som bruger flere rusmidler – har markant højere risiko for psykiske lidelser, alkohol- og stofrelaterede hospitalsindlæggelser samt selvskade og selvmordsforsøg.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Public Health.

Undersøgelsen bygger blandt andet på spørgeskemabesvarelser fra 68.301 unge i alderen 15-19 år, indsamlet i 2014 på gymnasier og erhvervsskoler i hele Danmark.

Herefter fulgte forskerne de unge i otte år, til de var voksne på 23-27 år – og koblede deres spørgeskemabesvarelser med registerdata om hospitalskontakter og brug af receptpligtig medicin.

Vil du vide mere?

Ugens tal