Skip to main content

Ugens tal: Stigning i andelen af unge der anvender tobaks- og nikotinprodukter

23.06.2021

Ny undersøgelse viser, at flere unge benytter sig af snus, cigaretter, e-cigaretter, opvarmet tobak og nikotinposer.

Sammenlignet med sidste år er andelen af unge, der bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt enten dagligt eller lejlighedsvist steget til 28,6 procent mod 27 procent sidste år.

Samtidig viser undersøgelsen også at antallet af unge, der ryger cigaretter, er faldet.

Hvor der sidste år var 20,1 procent af de unge, der røg dagligt eller lejlighedsvist, er det nu 17,8 procent.

De unge er derfor ikke nødvendigvis begyndt at bruge færre tobaks- og nikotinprodukter, men anvender tilsyneladende i højere grad andre tobaks- og nikotinprodukter.

Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Vil du vide mere?

Ugens tal