Skip to main content

Ugens tal: Det går den forkerte vej med danskernes sundhed, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2021

09.03.2022

Flere danskere mistrives – og det gælder især de unge. Derudover er der flere danskere, der sover dårligt, spiser usundt og har svær overvægt.

Flere end 180.000 personer har i 2021 svaret på spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel i befolkningsundersøgelsen ”Hvordan har du det?”.

Resultaterne er nu samlet i en national sundhedsprofil.

Overordnet set viser sundhedsprofilen, at danskerne har fået det dårligere i forhold til tidligere målinger på en række parametre. Eksempelvis er der sket en stigning i andelen, der har svær overvægt, søvnbesvær, eller som har dårlig mental sundhed.

Især er andelen af unge, der mistrives, steget markant siden sidste måling i 2017.

Om undersøgelsen

Det er alle fem regioner, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Undersøgelsen er den største sundhedsundersøgelse i Danmark. Den bliver gentaget hvert fjerde år og er den fjerde i rækken.

Vil du vide mere?

Ugens tal