Skip to main content

Ph.d.-forsvar om mental sundhedsfremme på tværs af sektorer

09.08.2022

Ph.d.-studerende Carsten Hinrichsen forsvarer sin ph.d.-afhandling den 22. august ved Statens Institut for Folkesundhed.

I sin afhandling har Carsten Hinrichsen undersøgt samarbejdet på tværs af sektorer i partnerskabet ABC for mental sundhed, der skal styrke borgeres mentale sundhed.

Forsvaret begynder kl. 14.00 og foregår på Statens Institut for Folkesundhed. Alle er velkomne.

Baggrunden for afhandlingen er dels flere befolkningsundersøgelser, der viser, at det går ned ad bakke med danskernes mentale sundhed, dels en øget forskningsmæssig interesse for netop at gøre noget ved problemstillingen – såsom at udvikle og implementere interventioner og praksisser, som går på tværs af sektorer, til at fremme mental sundhed.

I midlertid mangler der viden om, hvordan man tænker mental sundhedsfremme ind i alle samfundets sektorer og får mange sektorer og organisationer til at løfte i flok og ikke kun begrænser opgaven at foregå mere drypvist og i forskellige, enkelte sektorer.

Rammen for afhandlingen har været det omfattende partnerskabsprojekt ABC for mental sundhed, der netop arbejder med mental sundhedsfremme på tværs af fagligheder, organisationer og sektorer.

Carsten Hinrichsen har undersøgt implementeringen af initiativer og praksisser på tværs af partnerskabet i perioden 2017-2020 med særligt fokus på:

- Implementeringsprocesser og -strategier

- Kapacitetsopbyggende mekanismer, som findes i aktionslæring

- Roller, som er involveret i at bringe mental sundhedsfremme tankegangen ud i praksis

Undersøgelserne er primært baseret kvalitative metoder og realistisk evaluering.

Vil du vide mere?

Arrangementer