Skip to main content

Ph.d.-forsvar om konsekvenser af at have forældre med alkoholproblemer

10.05.2022

Cand.scient.san.publ. Veronica Sofie Clara Pisinger forsvarer sin ph.d.-afhandling på Statens Institut for Folkesundhed, den 2. juni kl.  14.

Titlen på afhandlingen er "Perceived parental alcohol problems and consequences in youth

 

Alle er velkomne til forsvaret også til den efterfølgende reception.

 

Forsvaret finder sted i mødelokalet "Luftskibet (0.16) stueetagen, SIF, Studiestræde 6,1455 København K.

 

Formålet med Veronica Pisingers afhandling tager udgangspunkt i unges egen opfattelse af om deres forældre har et alkoholproblem i et repræsentativt udsnit af danske unge på ungdomsuddannelser. Her undersøges det om forældres alkoholproblemer er forbundet med øget risiko for:

 

at have et risikabelt alkoholforbrug

- selvskadende adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg

- ofte at opleve emotionelle symptomer eller depression

- at droppe ud af gymnasiet eller gennemføre med lavere karaktergennemsnit

Derudover undersøges det, om der er forskelle på tværs af de unges og forælderens køn, hvorvidt den unge bor med forælderen med alkoholproblemer eller ej, i hvor høj grad den unge oplever at være påvirket af forælderens alkoholproblem, og om der er forskelle på tværs af familiens socioøkonomiske baggrund.

Vil du vide mere?

Klik her