Grindsted-rapporten er ifølge Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed, uvildig universitetsforskning, som er gennemført på baggrund af principperne om forsknings- og ytringsfrihed og armslængde til Region Syddanmark. Styregruppen har ikke haft indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen, herunder på analysevalg, resultater og konklusioner, siger Morten Grønbæk.
Dagbladet Information har i en artikel, den 28. oktober 2021, gjort gældende, at Syddansk Universitet lod Region Syddanmark spille en magtfuld rolle under udarbejdelsen af Grindsted-rapporten og at regionen både ledte styregruppen, godkendte projektbeskrivelse og delresultater og fik indført flere rettelser i den endelige rapport.
Direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk og forskningsleder, professor Annette Kjær Ersbøll, som har stået bag udarbejdelsen af Grindstedrapporten, understreger, at Region Syddanmark og styregruppen bag rapporten Sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted ikke har godkendt hverken projektbeskrivelse, delresultater eller rapporten uanset ordlyden af kommissoriet. De understreger, at der har været armslængde til Region Syddanmark, og at Grindsted-rapporten er uvildig universitetsforskning, som er gennemført på baggrund af principperne om forsknings- og ytringsfrihed.
Morten Grønbæk og Annette Kjær Ersbøll beklager dog, at kommissoriet kan give anledning til tvivl om forsknings- og ytringsfriheden. Region Syddanmark havde i det oprindelige aftaleudkast foreslået, at der skulle være en ret til godkendelse af konklusioner og delkonklusioner, men dette kunne SDU ikke acceptere. Ifølge Morten Grønbæk og Annette Kjær Ersbøll er dette beklageligvis ikke konsekvensrettet i kommissoriet, men de understreger, at parterne har rettet sig efter ordlyden af samarbejdsaftalen.
Du kan her læse Morten Grønbæks redegørelse for forløbet, samt hans og Annette Kjær Ersbølls svar på Informations spørgsmål.
***
Af Morten Grønbæk, direktør for SIF:
Statens Institut for Folkesundhed har i en registerundersøgelse afdækket, at der ikke er tegn på, at borgere, der bor i Grindsted, har en større sygelighed end borgere, der bor i sammenlignelige byer.
Som udgangspunkt for undersøgelsen var der ingen enkeltstående skarpe hypoteser for, hvilke af de multiple stoffer, der var blevet ledt ud fra Grindstedværket, der kunne give hvilke sygdomme. Der blev derfor lagt et bredt ”net” af muligheder ud i registeranalysen, der således indeholdt såvel hjertesygdom, mange typer kræft, en række neurologiske lidelser, luftvejslidelser, autoimmune sygdomme, psykisk sygdom, fødselsudfald, fertilitet og dødelighed.
Øget forekomst af visse sygdomme
Vi fandt en øget forekomst af prostatakræft og hjertekarsygdom blandt borgere, der har boet i Grindsted (uanset hvor længe de har boet i Grindsted, og hvornår de har boet der), og en lavere forekomst af nyrekræft, iskæmisk hjertesygdom, luftvejslidelser, ADHD blandt børn, autisme blandt børn, misdannelser indenfor første leveår, samt en højere fertilitet og lavere dødelighed blandt Grindstedborgere, sammenlignet med borgere i en række sammenlignelige byer.
Sideløbende blev en gruppe af eksperter nedsat af regionen. Disse eksperter skulle blandt andet rådgive regionen om yderligere undersøgelser, såfremt den vores registerundersøgelse viste en øget sygdomsforekomst blandt borgere i Grindsted. Da rapporten blev udgivet, kom to af eksperterne med et forbehold, idet de gerne ville undersøge forekomsten af amyotrofisk lateral sklerose (ALS) grundigere, fordi ALS var hyppigere i Østbyen (af Grindsted).
Ingen signifikante forskelle sygdomsforekomst
Udover at kigge på de enkelte sygdomme inkluderer rapporten også et arbejde, der bestod i at kigge på mønstre af sygdomme. Det kunne jo være, at grupper af sygdomme med nogenlunde samme ætiologi (sygdomsudvikling) samlet set var i vækst. Der fandtes ingen sådanne mønstre for disse grupper af sygdomme, tværtimod var det helt tilfældige op- og nedsving i forekomsten – alt sammen uden, at der var nogen såkaldt signifikante forskelle.
Forskningslederen på Statens Institut for Folkesundhed fastlagde fra starten en analysestrategi, der blev holdt og fulgt hele vejen igennem processen. Der var undervejs i processen en korrespondance mellem forskningslederen på Statens Institut for Folkesundhed og Region Syddanmark med henblik på den mulige kommunikation af resultater, men ingen af resultaterne blev afsløret før umiddelbart inden selve publiceringen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne rapport potentielt kunne have en kæmpe impact på ikke alene grindstedborgernes forståelse af sygdom, herunder opklaring af, om der var en øget forekomst af forskellige sygdomme som følge af at have boet i nærheden af Grindstedværket, ligesom der har været stor bekymring for huspriser – om det overhovedet var muligt at bo i byen etc., hvorfor såvel borgere som Region Syddanmark har fulgt arbejdet med spænding.
Ingen mundkurv SIF
Ingen blev som nævnt delagtiggjort i resultaterne før umiddelbart inden publicering, men det er klart, at Region Syddanmark havde et vist beredskab for at kunne imødekomme eventuelt alvorlige resultater. Region Syddanmark fik lejlighed til at høre om resultaterne få uger inden udgivelsen, så de kunne forberede en eventuel indsats. Der blev i øvrig efterfølgende holdt borgermøder, hvor såvel forskere som embedsmænd diskuterede resultaterne med borgerne i Grindsted.
Region Syddanmark har på intet tidspunkt forsøgt at blande sig i analysemetode endsige påvirke resultaterne af undersøgelsen, og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har på intet tidspunkt haft mundkurv på i forhold til kommunikationen. Det sidste kommer faktisk til udtryk i citaterne fra Informations artikler, hvor det fremgår, at forskningslederen på Statens Institut for Folkesundhed ikke godtager Stephanie Loses bemærkning om, at denne rapport dokumenterer, at nu kan borgerne gå trygt omkring i Grindsted. Forskningslederen lægger vægt på, at denne rapport kun handler om forekomst af nogle specifikke sygdomme, som kunne have været konsekvenser af forureningen.
