Skip to main content

Kommuner og organisationer kan få inspiration til at arbejde med ABC for mental sundhed

15.06.2021

På sitet sundeborgere.dk kan kommuner, organisationer og andre hente inspiration til at implementere og arbejde med indsatser til at fremme mental sundhed. Inspirationen kommer fra partnere i det landsdækkende partnerskab ABC for mental sundhed, som Statens Institut for Folkesundhed er en del af.

Sundeborgere.dk er en hjemmeside, hvor kommuner, foreninger og organisationer kan dele og tilegne sig praksisviden om konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer.

Her kan indsatsarbejdere endvidere finde inspiration, når de skal udarbejde eller implementere nye indsatser.

Som noget nyt kan man nu på siden læse om erfaringer med indsatser i regi af projekt ABC for mental sundhed.

I øjeblikket er der ni forskellige cases, som alle kommer fra projektets partnere rundt om i landet.

Der kommer løbende nye cases til, og alle, der arbejder med ABC for mental sundhed, opfordres til at uploade cases som inspiration til dem, der ønsker gå i gang med ABC-arbejdet.

Se sitet her: https://sundeborgere.dk/indsatsomraade/abc-for-mental-sundhed/

Vil du vide mere?

ABC for mental sundhed