Skip to main content

NOMESCO/NOSOSCO

Statens Institut for Folkesundhed huser sekretariatet for Nordisk Medicinalstatistisk Komité (NOMESCO) og Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSCO).

NOMESCO/NOSOSCO hører under Nordisk Ministerråd og har til opgave at:

  • Arbejde for at sundheds- og socialstatistik i de nordiske lande er sammenlignelig mellem landene.
  • Indsamle statistik på området.
  • Præsentere denne statistik og sørge for, at den er bredt til gængelig.

Tidligere blev to statistiske oversigter 'Health Statistics for the Nordic countries' og 'Social Protection in the Nordic Countries' udgivet hvert år og kan downloades gratis på NOMESCO/NOSOSCOs hjemmeside 'Nordic Health and Welfare Statistics' under 'Publications'. En digitalisering har fundet sted og udfærdigelsen af de statistiske oversigter i bogform udfaset. I 2021 gik den nye hjemmeside i luften med den tilhørende database, hvor data også opdateres årligt. Her kan du også finde en lang række tematiserede publikationer. En del af de tidligere publikationer er også tilgængelige på dansk, svensk eller norsk.

Udover at huse sekretariatet for NOMESCO/NOSOSCO, forestår Statens Institut for Folkesundhed den daglige ledelse af sekretariatets ansatte.
Statens Institut for Folkesundhed har som forvaltningsorgan ansvar for, at programmet gennemføres i overensstemmelse med rammeaftalen med Nordisk Ministerråd, og
direktør Morten Klöcker Grønbæk repræsenterer som programleder for NOMESCO/NOSOSCO forvaltningsorganet over for Nordisk Ministerråd.


NOMESCO/NOSOSCOs hjemmeside

Klik her

Sidst opdateret: 19.10.2023