Skip to main content

Ph.d.-projekt: Måltidsvaner blandt børn og unge

Der er omfattende forskning om betydningen af mad og ernæring for børn og unge, men næsten ingen forskning om børn og unges måltidsvaner. Fra et folkesundhedsperspektiv er det vigtigt at have fokus på børn og unges måltidsvaner. Nyere forskning dokumenterer, at måltidsvaner har stor indflydelse på børn og unges sundhed og velbefindende. Stadig er der imidlertid meget lidt viden om de sociale og kontekstuelle faktorer, der former børn og unges måltidsvaner. Ligeledes er det uvist, om måltidsvaner grundlagt i barndommen og ungdommen videreføres ind i voksenlivet.

Dette ph.d.-projekt vil gennem tre studier søge at øge viden om disse temaer. Det første studie er et trackingstudie og undersøger således, om måltidsvaner i ungdommen medtages ind i voksenlivet. Det andet studie undersøger, hvordan familiesettingen influerer på unges morgenmadsvaner, og det tredje studie undersøger ved hjælp af et multi-levelstudie, om skolens strukturelle rammer former børn og unges frokostvaner.

I ph.d.-projektet anvendes data fra tre epidemiologiske undersøgelser:

  • Ungdomskohorten, som er en longtitudinel undersøgelse af unge fra 15 år til 27 år.
  • Skolebørnsundersøgelsen 2010, som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged children (HBSC) blandt 5., 7. og 9.-klasses elever. 
  • Skolebørnsundersøgelsen 2014, som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged children (HBSC) blandt 5., 7. og 9.-klasses elever.

Ph.d.-projektet vil bidrage til en øget grundforskning om børn og unges måltidsvaner samt bidrage med ny viden til anvendelse i forebyggende og sundhedsfremmende tiltag med formål at forbedre børn og unges måltidsvaner både i regi af familien og på skoler.

Hovedvejleder var lektor Mette Rasmussen, og bivejleder var professor Bjørn Holstein.

Projektet er afsluttet.

Sidst opdateret: 01.08.2023