Skip to main content

Ugens tal: Nyt forskningsprojekt undersøger, hvad det betyder at blive bevæget gennem andre

02.10.2019
Statens Institut for Folkesundhed står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, om det styrker bevægelseshæmmedes livskvalitet og sundhed at få en cykel- eller løbetur.
 
Hvis man ikke selv kan bevæge sig eller har svært ved det, hvad betyder det så for éns livskvalitet og sundhed, at andre mennesker giver én en cykel- eller løbetur? 
 
Det er ét af de spørgsmål, som forskere ved Statens Institut for Folkesundhed og Trygfondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet skal finde svar på. Det skal ske ved at undersøge effekten af to initiativer, Team Tvilling og Cykling uden alder, hvis frivillige-korps netop har erfaring med at løbe og cykle med henholdsvis handicappede og ældre, gangbesværede plejehjemsbeboere. 
 
Det er forsker Mette Toftager fra Statens Institut for Folkesundhed, der skal lede forskningsprojektet. Formålet er at skaffe viden, der kan bruges til at øge livskvaliteten og sundheden hos bevægelseshæmmede. 
Se Ugens tal

Klik her