Skip to main content

Ugens tal: Mere end hver fjerde, der indlægges på grund af alkohol, er død ti år senere

20.08.2019

Personer, der indlægges på hospitalet eller kommer på skadestuen på grund af fuldskab eller alkoholafhængighed, bliver oftere genindlagt, og de dør også tidligere end resten af befolkningen.

Det viser et nyt landsdækkende studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Studiet er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift International Journal of Epidemiology.

Forskerne bag studiet fulgte 38.885 personer i op til 15 år efter, at de havde været på hospitalet eller skadestuen på grund af fuldskab, skadeligt forbrug af alkohol eller alkoholafhængighed.

Blandt personerne i studiet var mere end hver fjerde, nemlig 28 procent, døde ti år efter, at de havde været på hospitalet med deres alkoholproblem. Mange døde en alkoholrelateret død, det vil sige af leversygdom, kræft eller alkoholforgiftning. Samtidig blev personerne i studiet langt oftere indlagt igen i årene efter den første hospitalskontakt.

Se Ugens tal

Klik her