Skip to main content

Ugens tal: Tidlig opsporing af coronasmitte redder liv, siger professor i epidemiologi

18.03.2020
Vi skal teste meget mere og også teste folk med milde symptomer og folk i risikogrupper, siger professor ved Statens Institut for Folkesundhed
 
I sidste uge ændrede Danmark strategi for coronatestning, og personer med milde symptomer testes som udgangspunkt ikke længere. Strategiskiftet begrundes med, at de meget syge må prioriteres, at det ikke er relevant at vide, om milde tilfælde skyldes corona, influenza eller almindelig forkølelse, og at folk med milde symptomer ikke har brug for den hjælp, som sygehusvæsenet måske – måske ikke – har nok af. 
 
Professor Janne Tolstrup ved Statens Institut for Folkesundhed mener imidlertid, at test af personer, som har milde symptomer eller er i høj risiko for at være smittet, også kaldet tidlig opsporing, har stor værdi. 
 
”Tidlig opsporing vil reducere antallet af kritisk syge og afkorte længden af krisen og dermed skåne vores økonomi mest muligt,” siger Janne Tolstrup, der er professor i epidemiologi.  
Se Ugens tal

Klik her