Menu

Omkørsel for cyklister ved Campusvej

30.01.2018

Arbejdet med at skabe plads til letbanen er i fuld gang på Campusvej. I den nærmeste fremtid går man også i gang med at bygge en tunnel under vejen, der skal gøre det mere sikkert for cyklister at krydse Niels Bohrs Allé.

Mens det arbejde står på, får du som cyklist i en periode en lidt længere vej til SDU – nemlig lige præcis tre minutters omkørsel. I stedet for at krydse vejen, hvor du plejer, skal du i stedet krydse Niels Bohrs Allé ved Brobygårdvej. Måske kan du med fordel tage en helt anden rute, fx ad Munkebjergvej. Brug Odense Rundt til at få vist den anbefalede cykelrute fra din bopæl til Campus Odense.

Kort over cykelruteændringer

Odense Rundt kan du altid finde den hurtigste vej rundt i byen, uanset om du er i bil eller på cykel og se alternative ruter. På den måde undgår du at det værste vejarbejde. Men omkørsler som denne, hvor en vej er spærret helt, kan ruteplanlæggeren nok desværre ikke fikse.

Odense Rundt viser i øvrigt også, hvor du kan få pumpet din cykel, og hvor du kan parkere den i bymidten, ligesom du kan se bycyklernes placering.

Odense Rundt kan hentes til både iOS og Android eller benyttes via odenserundt.dk

Tilbage til oversigten

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies