En del mennesker har på grund af funktionsnedsættelse svært ved at indgå på lige fod med andre i samfundet. I mange tilfælde er det dog muligt at gøre dem mere selvhjulpne – og dermed øge deres livskvalitet – ved at udvikle teknologi, der delvis erstatter den manglende funktion.
Opgaven går ud på at bygge et hjælpemiddel til synshandicappede. Deltagerne arbejder i bedste velfærdsteknologiske stil med embodiment, hvorved de kan sætte sig i brugernes sted, for på egen krop at opleve, hvordan det er at leve med et handicap. Deltagerne får tillige et indblik i, hvordan der arbejdes tværfagligt på uddannelsen mellem ingeniører, brugere og plejepersonale.
Workshoppens arbejdsformer skifter mellem undervisning i de anvendte teknologier, opsætning af teknologien og programmeringsarbejde i mindre grupper. Forudgående programmeringserfaring er ikke påkrævet. Deltagerne skal medbringe pc samt papir og blyant
Læringsmål
- Praktisk erfaring med indlæsning af data og styring af fysiske komponenter
- Forståelse af basale elektriske kredsløb, microcontrollers og sensorer
- Skrive simple programmer i en C++ baseret programmeringsplatform
- Anvende teknikken embodiment til at opnå større brugerforståelse
- Kombinere sensorer, motorer og programmering til en samlet enhed
Pris:
Hvis workshoppen afholdes hos jer, er det gratis indenfor Region Syddanmark. Udenfor regionen opkræver vi som udgangspunkt godtgørelse af transportudgifter.
Hvis workshoppen afholdes hos os, dækker I selv jeres egne transportudgifter.
Kontakt:
For mere information kontakt os på tlf. 6550 7444 /
brobygning@tek.sdu.dk.