Workshoppen henvender sig til 2. og 3. års gymnasieelever fra HTX og STX med fagene fysik og matematik på minimum B-niveau eller teknikfag (el-svagstrøm / elektronik). Der kræves ingen tekniske forudsætninger herudover.
Workshoppens indhold:
Opgaven går ud på at bygge en drone og teste dens evne til at flyve. Det sker under vejledning af studerende fra civilingeniøruddannelsen i Robotteknologi med speciale i droneteknologi.
Workshoppen kombinerer et indledende teoretisk/praktisk oplæg fra de studerende og efterfølgende ’hands on’ dronebygning, hvor eleverne arbejder i grupper på 3-4 personer.
I teorien indgår emner som:
- Mekanik, regulering og elektronik
- Komponenter: Motor, propeller, Electric Speed Controller, Flight Controller, energidistribution (batteri) og radiokommunikation
- Sensorer: IMU (accelerometer, gyrometer, magnetometer, barometer, termometer) og GPS
- Luftfartsregler og sikkerhed for droner.
Afslutningsvis testes dronerne i et særligt ”dronebur” for at se, om de rent faktisk kan flyve.
Undervejs vil der i pauserne være mulighed for at eksperimentere med at flyve med mini-droner.
Læringsmål:
Fysik:
- Mekanik (position, hastighed og acceleration i alle seks frihedsgrader)
- El-lære (spænding, strømstyrke, effekt og energi) og virkningsgrad.
Teknikfag:
- Styring, regulering, overvågning og trådløs datatransmission.
Pris:
Hvis workshoppen afholdes hos jer, er det gratis indenfor Region Syddanmark; udenfor regionen opkræver vi som udgangspunkt godtgørelse af transportudgifter.
Hvis workshoppen afholdes hos os, dækker I selv egne transportudgifter.
Kontakt:
For mere information kontakt os på tlf. 6550 7444 / brobygning@tek.sdu.dk.