Skip to main content

Lasershow, laserkirurgi og scannere – laserlysets fantastiske muligheder

Det kan du og din klasse lære meget mere om, når I får mulighed for at dykke ned i laserteknologiens vidunderlige univers af nye muligheder.

På 90 minutter får du et indblik i, hvordan en laser fungerer, og hvorfor laserlyset kan gå fra at skære i noget så hårdt som metal til at være kunstfærdige lysstråler på himlen.

I løbet af foredraget får du serveret mange forskellige eksempler på steder, hvor laserteknologien bliver brugt i vores hverdag. For eksempel, når butiksekspedienten scanner din vare, eller når øjenlægen skal fjerne grå stær fra øjet.

Men du bliver også indviet i laserlysets farverige univers med eksempler på, hvad de forskellige farver betyder for laserlysets styrke og muligheder.

Vi runder foredraget af med at fortælle om, hvordan vi på Syddansk Universitet arbejder med laserteknologi inden for blandt andet nanooptik og molekylespecifik sensorteknologi.

Læringsmål:

  • Lær hvordan en laser virker 
  • Brugen af lasere i det moderne samfund 
  • Laserteknologi og optiske fænomener 
  • Forskellen mellem dagligdags lys fra en glødepære og solen
  • Lysbrydning og indre refleksion

Pris: 
Hvis foredraget afholdes hos jer, er det gratis indenfor Region Syddanmark; udenfor regionen opkræver vi som udgangspunkt godtgørelse af transportudgifter.
Hvis foredraget afholdes hos os, dækker I selv egne transportudgifter.

Kontakt
For mere information kontakt os på tlf. 6550 7444 / brobygning@tek.sdu.dk

Tilbudstype Foredrag
Hvor SDU Odense eller dit gymnasium
Varighed 90 minutter