Skip to main content

Faldskærm i fart 2021 på Alsion

Faldskærm i fart på SDU Sønderborg er en konkurrence for gymnasier, hvor fysikklasser på alle niveauer er inviteret. Eleverne forbereder sig til konkurrencen i undervisningen hjemme på gymnasiet ved at gennemgå emner indenfor fysikken – i særdeleshed tyngdekraft – og bygge deres egne faldskærme. På konkurrencedagen sendes faldskærmene ud i frit fald på 12,5 meter inde i universitetsbygningen Alsion.



Copenhagen Suborbitals, verdens eneste amatør rumprogram, deltager. Mads Stenfatt fra CS arbejder på at lave en særlig faldskærm, der skal bringe CS-raketter sikkert til jorden efter en tur i rummet.

Mads står for kick-off på konkurrencen med et oplæg om Copenhagen Suborbitals, deres brug af faldskærme samt de seneste raketaktiviteter.

Elever kan også trække på Mads’ ekspertise i konstruktionsfasen af deres faldskærm – se hvordan i konkurrencereglerne nedenfor.

 

Dansk Faldskærms Union er med og giver foredrag om den særlige oplevelse, det er at springe i faldskærm.


           

Konkurrencer. Som altid dyster klasserne om flotte præmier i de to konkurrencer PREMIUM CLASS AWARD og INNOVATION AWARD.

Lærerne dyster mod hinanden i TEACHER AWARD om den bedste og flotteste faldskærm.

 

Alle tilmeldte klasser får tilsendt et Faldskærm i fart kit med materialer og udstyr til at konstruere små faldskærme af. Man må gerne bruge andet materiale, end netop det, der er i kittene.

Undervisningsmateriale
Der foreligger et udførligt undervisningsmateriale, der kan anvendes i forberedelsen til konkurrencen. Det findes her i redigerbart format, så det kan tilpasses ethvert undervisningsforløb:

  Undervisningsmateriale
Til læreren
Beskrivelse af faldbanen
Konkurrenceregler

Kontakt og tilmelding via link nedenfor (Book undervisningsforløb) eller til Lise Kanstrup på lise@tek.sdu.dk / tlf. 6550 1651 senest 5. november 2021.

Tilbudstype Undervisningsforløb

Sidst opdateret: 28.09.2021