Skip to main content

Havet er fuld af plastik

Diverse flasker skyllet op på en strand

Hvor kommer plastik i havet fra, og hvad sker der egentlig, når det ender i havet? Hvordan kan vi begrænse den mængde, der ender i havet, og hvordan kan man indsamle den plast, der allerede er endt i havet? Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil arbejde med.

Plastikforureningen i havet er et stort samfundsmæssigt problem. Går man en tur langs vandet, ser man ofte plastaffald, som er smidt eller skyllet op på stranden. 80 % af havets plast kommer fra affald fra landjorden, mens de resterende 20 % kommer fra aktiviteter på havet.

Men det er ikke kun det plastik, vi kan se med det blotte øje, der udgør et problem. I de senere år er vi blevet opmærksomme på mikroplast, meget små stykker plastik, som findes overalt i havet. Dyr, der lever af plankton, kan ikke skelne mikroplast fra naturlig føde, og plastikken ender derfor i dyrets organisme. På den måde kan plastik transporteres gennem fødekæden – og potentielt ende på vores middagstallerken.

Vores viden om de skadelige effekter af plastisk er stadig begrænset, men man ved, at blandt andet blødgørende materiale i plastik kan have en hormonforstyrrende effekt. Der forskes aktivt i at bekæmpe plastforurening og fjerne plastik, der desværre allerede er endt i havet, samt at undersøge om de farlige kemikalier, der findes i nogle typer af plastik, ender i de organismer, der optager dem.

Program

  • 9.00-9.15: Velkommen
  • 9.15-10.00: Foredrag om mikroplast i havet ved specialestuderende Christina Nordholt Andersen
  • 10.00-10.15: Præsentation af forskningsprojektet Go Jelly ved professor Jamileh Javidpour
  • 10.15-12.15: Indsamling og filtrering af vandprøver (i grupper); gruppearbejde med artikel
  • 12.15-12.45: Frokostpause
  • 12.45-14.30: Mikroskopering af mikroplast og opsamling af data

Praktisk information

Projektet henvender sig til 2.g- og 3.g-klasser med tilvalg i Biologi og tilbydes 4. og 5. maj 2020 på Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde.

Vi har plads til ét hold pr. undervisningsdag.

For mere information og tilmelding, send en e-mail til Biologisk Institut på outreach@biology.sdu.dk.

Adresse

Marinbiologisk Forskningscenter
Hindsholmvej 11
5300 Kerteminde

Tilbudstype Undervisningsforløb
Hvor Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde
Varighed 1 dag
Price gratis
Biologisk Institut Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 9033

Sidst opdateret: 13.03.2020