Skip to main content

Matematikken bag 3D-grafikken i computerspil - foredrag

De fleste større computerspil baserer sig på 3D-grafik. Det samme gælder for animerede film, special effects i film, træningssimulatorer for piloter, og visualiseringsværktøjer for f.eks. arkitekter.

Grundlaget i 3D-grafik er faktisk ren matematik. Virtuelle objekter bliver opbygget af trekanter i et tredimensionelt koordinatsystem, og for hvert billede bliver disse trekanter af computerens grafikkort skaleret, translateret, og roteret, derefter projiceret til skærmens to dimensioner, og til sidst farvelagt. Den underliggende matematik involverer vektorregning og 4x4 matricer, og er både spændende, farverig og overkommelig for 2./3. g'ere.

Emnet giver en unik mulighed for at relatere gymnasiets matematikundervisning til elevernes daglige brug af computerspil. Det kan også danne en naturlig anledning til at lave et forløb om matricer/lineær algebra i undervisningen, eller om begrebet projektion (dette er blot muligheder og ikke en forudsætning for foredraget).

I foredraget antages kun kendskab til simpel vektorregning. Matricer introduceres i det nødvendige omfang.

Målgruppe: Gymnasiehold (2. og 3. g) med interesse i matematik og datalogi

Kernestof

  • Vektorer
  • Vektorfunktioner
  • Funktionsbegrebet
  • Funktioner af flere variable
  • Regningsarternes hierarki
  • Symbolmanipulation
  • Matematisk modellering

Supplerende stof

  • Begreber og metoder fra diskret matematik
  • Andre fags faglige samspil med matematik (informatik, programmering)

Mere information

Send en e-mail til Peter Bækgaard Madsen pbm@sdu.dk for nærmere information.

Tilbudstype Foredrag
Undervisningsforløb
Hvor SDU i Odense eller dit gymnasium, efter aftale
Varighed 1,5 timer
Price gratis