Strategisk Rammekontrakt for SDU 2018 - 2021

Strategiske mål i rammekontrakten

 

Syddansk Universitet (SDU) vil i kontraktperioden 2018-2021 arbejde med følgende strategiske mål for vores kerneopgaver.

 

SDU’s strategi er:

• At skabe værdi for og med samfundet.

• At udfolde de mange talenter og fremme det unikke.

• At bryde grænser og forme fremtiden.

 

Strategien har fire pejlemærker:

• Bæredygtighed.

• Kvalitet.

• Relevans.

• Differentiering.

 

Den strategiske rammekontrakt indeholder otte mål:

 

Strategisk mål 1

At udvikle kvaliteten og relevansen i forskningen.

For at fremme forskningen på allerhøjeste internationale niveau og skabe et potentiale til fundamentale og transformative videnskabelige gennembrud, vil SDU etablere og/eller styrke et eller flere excellente forskningscentre.

 

 

Strategisk mål 2

At udvikle kvaliteten og relevansen i forskningen.

For at hæve det videnskabelige niveau og tiltrække yderligere ekstern finansiering, vil SDU tiltrække bedre forskere til videnskabelige stillinger.

 

Strategisk mål 3

At udvikle kvaliteten og relevansen i forskningen.

For at styrke kvaliteten og relevansen af forskningen, samfunds-engagementet og skabe værdi i samfundet, vil SDU fremme forsknings-områder, der matcher styrkepositioner i navnlig det regionale erhvervsliv.

 

Strategisk mål 4

At udvikle kvaliteten i uddannelserne.

For at øge de studerendes læringsudbytte og studieintensitet vil SDU udvikle uddannelser med stadig højere faglig, pædagogisk og didaktisk kvalitet.

 

Strategisk mål 5

At udvikle kvaliteten i uddannelserne.

For at hæve kvaliteten, læringsudbyttet og konkurrenceevnen vil SDU eksperimentere med formen for uddannelser, indholdet af uddannelser og måden hvorpå uddannelser udbydes, struktureres og afvikles.

 

Strategisk mål 6

At udvikle kvaliteten i uddannelserne.

For at uddanne mere arbejdsmarkedsparate kandidater, der kan håndtere fremtidens udfordringer, vil SDU udvikle og udbyde særlige talentprogrammer, der bryder eksisterende faggrænser og udvikler de studerendes kompetencer til at samarbejde tværfagligt.

 

Strategisk mål 7

At tiltrække og optage de bedst egnede studerende.

For at sikre det bedste match mellem studerende, uddannelser og arbejdsmarked og dermed nedsætte f.eks. frafald, studietid og arbejdsløshed vil SDU vil gennem tests og samtaler afdække ansøgerens kompetencer og motivation.

 

Strategisk mål 8

At udvikle relevansen i uddannelserne.

For at sikre lav arbejdsløshed og mere iværksætteri, vil SDU vil uddanne kandidater, der hurtigt kommer i beskæftigelse eller etablerer egen virksomhed.

 

SDU vurderer målopfyldelse og statusredegørelser på baggrund af kvalitative og kvantitative indikatorer i SDU’s strategiske ledelsesinformationssystem.

SDU afrapporterer årligt en status i Årsrapporten. Endvidere indgår status på strategisk rammekontrakt i de årlige tilsynsmøder med styrelsen.

 

Spørgsmål vedrørende SDU’s strategiske rammekontrakt kan stilles til rektorsekretariatet, kontorchef Jacob Jensen, e-mail: jac@sdu.dk

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies