Kurset giver grundlæggende viden om at bruge AI og digitalisering til at
- drive forandringer mod en mere innovativ, digitaliseret og datadreven organisation.
- forbedre hastighed og kvalitet af beslutningsprocesser inden for digitalisering.
- optimere driften og skalere innovationskraften.
- udvikle en digital forretningsmodel.
Det får du
Kurset kombinerer den nyeste forskningsbaserede viden med praksiseksempler fra virksomheder, der har skabt digitale transformationer.
Du får derfor indsigt i en række teorier, metoder og konkrete værktøjer til at træffe strategiske beslutninger med afsæt i organisatoriske og ledelsesmæssige implikationer af kunstig intelligens i organisationer og virksomheder.
Sammen med de øvrige deltagere får du mulighed for at drøfte, hvordan AI kan indtænkes som en integreret del af den digitale transformation på et relevant forretningsområde i din virksomhed.
Din profil
Kurset henvender sig til topledere, bestyrelsesmedlemmer, beslutningstagere på teknisk/operationelt niveau og konsulenter med ansvar for virksomhedens strategiarbejde, som ønsker at forbedre kvaliteten af strategiske beslutninger på digitaliseringsområdet i organisationen.
Sådan giver kurset værdi til din virksomhed
På kurset får du den sidste nye viden baseret på flere forskeres perspektiver og praksiseksempler fra virkeligheden og hverdagen i deltagernes virksomheder. Udbyttet er let omsættelig viden om AI og digitalisering. Viden, der kan bruges direkte til at optimere driften, skalere innovationskraften og sikre fremtidens datadrevne værdiskabelse.
Fakta om kurset
Flere kurser
Kurset kan sagtens tages alene, men danner også fundament for kursuspakkerne AI for beslutningstagere på strategisk niveau og AI for beslutningstagere på teknisk/operationelt niveau.
Kursuspakkerne er udviklet i et samarbejde mellem virksomheder i Trekantområdet, DANDY Business Park og Syddansk Universitet.