Verdensmålsforum

SDU inviterede i eftersommeren 2019 studerende og ansatte til et åbent forum, hvor der blev udviklet ideer og initiativer til arbejdet med verdensmålene.

Den 24. september var der kick-off i SDU’s Verdensmålsforum, hvor over 300 studerende og ansatte deltog. Det er et åbent forum, hvor initiativer og idéer til arbejdet med verdensmålene kan udvikle sig og tage form.

Det nye forum henvender sig til studerende og ansatte på SDU, men der vil på sigt også blive inviteret repræsentanter fra erhvervslivet, den offentlige sektor og andre for at inspirere til nye ideer og handlinger.

Det er planen, at der skal afvikles halvårlige arrangementer i forummet, og at planlægningen heraf skal gå på skift mellem fakulteterne.

De løsningsforslag, der blev udviklet på kick-off, vil nu indgå i den videre proces, hvor fagmiljøerne på SDU vil bidrage til en videre kvalificering.

Tidslinje for Verdensmålsforummet

  • Identificere challenges

    Fagmiljøer på fakulteter og i fællesområdet - ejere af challenges udarbejdede og definerede challenges
  • Invitere deltagere

    Alle studerende og ansatte på SDU blev inviteret til Verdensmålsforum 2019 og kick-off.
  • Deltagere udarbejder løsningsforslag

    Kick-off i SDU's Verdensmålsforum, hvor deltagere udarbejdede forslag til løsninger på de definerede challenges.
  • Evaluering af løsningsforslag

    Løsningsforslagene sendes tilbage til ejerne af de definerede challenges, der udpeger løsninger, som SDU først skal handle på. Disse forslag sendes til afstemning blandt alle studerende og ansatte.
  • Prototyping / Implementering af løsninger

    Løsningsforslagene præsenteres for SDU's bestyrelse, hvorefter arbejdet med udvikling af protyper og tests sættes i gang.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies