Verdensmålene

Humaniora og verdensmålene

Humaniora på SDU satte ved dette års ledelsesseminar fokus på FN’s verdensmål med bl.a. oplæg fra Mogens Lykketoft, projektleder Louise Thomsen fra CBS og ivrig debat om, hvordan et universitet kan arbejde med verdensmålene.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 03-10-2019

Verdensmålene var her, der og allevegne, da forskningsledere, studieledere, institutledere, dekanatet og repræsentanter fra fakultetssekretariatet var samlet på Hotel Kolding Fjord til årets ledelsesseminar ved Det Humanistiske Fakultet på SDU. 

Temaet var i år FN’s verdensmål og på seminaret blev der både gjort status over, hvordan Humaniora allerede bidrager til arbejdet med verdensmålene, ligesom man drøftede om og i givet fald hvordan Humaniora fremover kan forholde sig til verdensmålene med udgangspunkt i fri, uafhængig og kritisk forskning og uddannelse.


Humaniora godt i gang

Dekan Simon Møberg Torp åbnede seminaret med at rose de mange forskellige indsatser inden for arbejdet med verdensmålene, som allerede er i gang.

- Det er fantastisk at se, at I arbejder med at bidrage til verdensmålene på så mange forskellige måder og ud fra bl.a. historiske, lokale, nationale og internationale perspektiver. Mange af jer har været i gang længe, men bare kaldt jeres indsats noget andet, sagde han og uddybede:

- De erfaringer er en stor fordel i forhold til universitetets overordnede strategi om at arbejde med verdensmålene, hvor dem der har lyst, har alle muligheder for at bidrage til den overordnede proces og præge den i humanistisk retning, sagde dekanen og understregede at det er fuldstændig frivilligt, om man vil arbejde med verdensmålene – ligesom det er kærkomment med kritiske holdninger.

Fokus på ressourcer

Så gav han ordet videre til Mogens Lykketoft, der var formand for FN’s generalforsamling, da 193 stats- og regeringsledere fra hele verden i 2015 vedtog FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Og Lykketofts oplæg bød på både klar besked og gode råd til seminariets deltagere. 

- FN’s verdensmål er det første bud på en dagsorden for, hvordan man samtidig kan arbejde med tre store og presserende udfordringer; fattigdom, ulighed i adgangen til ressourcer og klimaforandringer. Vi skal fortsat stræbe efter at udrydde ekstrem fattigdom, men vi er nødt til at gøre det gennem en helt anden måde at producere og forbruge på, indledte Mogens Lykketoft og forklarede endvidere:

- Vi har i dag en langt større ulighed blandt verdens lande, end vi har set nogensinde før i vores civilisationshistorie. En lille skare af multi-millionære har mere end den fattigste halvdel af verdens befolkning. Derfor har verdensmålene enormt meget fokus på at fordele verdens ressourcer mere ligeligt. Jeg ser verdensmålene som et af de mest omfattende opgør med den neoliberale ideologi, for de fastslår, at klodens ressourcer ikke er ubegrænsede, og man derfor er nødt til at gøre noget ved fordelingen af ressourcerne.

Verdensmål er det første bud på en dagsorden for, hvordan man samtidig kan arbejde med tre store og presserende udfordringer; fattigdom, ulighed i adgangen til ressourcer og klimaforandringer

Mogens Lykketoft, Tidl. formand for FN's generalforsamling

Verdensmålene set i sammenhæng

Herefter tog Mogens Lykketoft tilhørerne med på veloplagt rundtur i de 17 verdensmål med særligt fokus på at understrege sammenhængene mellem målene. 

- Der mangler forståelse for og kendskab til sammenhængene mellem verdensmålene, så det er virkelig vigtigt at få udbredt budskabet om, at det her ikke er et tag-selv-bord, hvor man kan vælge de mål, man godt kan lide. Verdensmålene er 17 betingelser, der hænger sammen og bidrager til hinanden. Derfor skal vi marchere fremad på alle fronter, sagde Mogens Lykketoft. 

Han påpegede eksempelvis, at hvis man får udryddet ekstremt fattigdom i verden, så er man også godt på vej til at løse verdensmålene 2-5 om at stoppe sult og sikre sundhed, trivsel, kvalitetsuddannelse og ligestilling mellem kønnene til alle. Og han understregede, at der er tætte koblinger fra mål 6 Rent vand og sanitet til og med mål 13 Klimaindsats. 

Kan vi nå det?

Og særligt i forhold til målene, der adresserer klimakrisen, er der brug for handling nu, fastslog Lykketoft:

- Uanset om man tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, så er vi nødt til at gøre noget i forhold til klimaet. Vi skal handle som Paris-aftalen foreskriver. Fortsætter vi bare, som vi plejer, vil der ske en så voldsom forskydning i temperaturer, at store landbrugsområder ødelægges, ørkener spreder sig og gletsjere, som leverer ferskvand til milliarder af mennesker, vil nedsmelte. Det vil sende op mod 400 millioner mennesker på flugt.

Selvom der er behov for handling nu i forhold til klimakrisen, og vi ved, hvad der skal gøres, så er det store spørgsmål ifølge Mogens Lykketoft, om vi kan nå at indrette vores økonomier til omstillingen hurtigt nok.


Uanset om man tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, så er vi nødt til at gøre noget i forhold til klimaet. Vi skal handle som Paris-aftalen foreskriver

Mogens Lykketoft, Tidl. formand for FN's generalforsamling

For der er - understregede Lykketoft - mange udfordringer på vejen:

- Hele omstillingen kræver politiske beslutninger med tyngde både i forhold til skatter og afgifter, der gør det billigere at købe bæredygtigt og omvendt, og udvikling af en anden type vækstmodel, hvor vi erstatter det materielle forbrug med en anden form for vækst. For mig at se, er der ikke grænser for vækst, hvis vi måler i kvalitet fremfor kvantitet. Men selvom det lyder nemt, så vil der uden tvivl opstå aggressioner mod de betydelige adfærdsændringer, vi alle står overfor, sagde Mogens Lykketoft. 

Her understregede Mogens Lykketoft også universiteternes vigtige opgave i bl.a. at danne borgere, der kan og vil understøtte de store forandringer, som ligger forude.


Universiteter med vigtig rolle

Ledelsesseminarets næste oplægsholder, projektleder Louise Thomsen fra CBS’ Centre for Sustainability, var helt på linje med Mogens Lykketoft og understregede også universiteternes vigtige rolle i arbejdet med verdensmålene.

- Universiteterne er unikt placeret til at kunne bidrage med vigtig viden i forhold til en global dagsorden som verdensmålene. Jeg mener, det er universiteternes rolle og opgave at adressere det, når der kommer en sådan global dagsorden, begyndte hun og uddybede:

- I dansk universitetssammenhæng er vi ikke så stærke på verdensmålsdagsordenen. SDU’s udmelding er meget interessant, men der er endnu ikke nogen danske universiteter, som har en stærk bæredygtig profil. Hvorfor er vi egentlig ikke længere? spurgte Louise Thomsen.


Verdensmål til debat

Dermed tog hun hul på debatten blandt forskningsledere og studieledere om SDU’s strategiske udmelding vedrørende FN’s verdensmål og hvordan man fremadrettet kan arbejde med verdensmålene inden for forskning og uddannelse. Og så bølgede debatten om verdensmålene blandt forsknings- og studieledere i salen. I hovedpunkter lød det:

- Universitetet har og skal have stor åndelig båndbredde, derfor skurrer det, hvis alle skal arbejde efter et bestemt mindset, som skal spredes i organisationen. 

- Verdensmålene er en god ramme for fri og kritisk forskning – både inden for grundforskningen og den applicerede forskning.

- En bestemt dagsorden kan ende med at kompromittere den akademiske frihed.

- De 17 verdensmål kan slet ikke realiseres uden inddragelse af de humanistiske perspektiver, så for os er det forretningskritisk, at vi byder ind på den her dagsorden. 

- Humaniora har meget at bidrage med i arbejdet med verdensmålene, bl.a. kan vi hjælpe med at udvikle nye indikatorer på verdens udvikling, som måler på andet end vækst. Det her er vores mulighed for at generobre vores ekspertise.

Endelig slog Simon Møberg Torp fast, at han glæder sig til at se projekter og initiativer blomstre frem fra alle hjørner af Humaniora på SDU: 

- Hvis vi som universitet skal nå nogen vegne i forhold til arbejdet med verdensmålene, er det vigtigt, at de af jer, der har lysten og brænder for det, byder ind ud fra jeres interesser, fagområder og -traditioner. Derfor skal I bare gå i gang og gøre det på 100.000 forskellige måder, eller lade være. Humaniora har en enestående mulighed for med udgangspunkt i fri, uafhængig, kritisk forskning - og vores historiske bevidsthed - at bidrage kritisk og konstruktivt til dette arbejde.


Endelig slog Simon Møberg Torp fast, at han glæder sig til at se projekter og initiativer blomstre frem fra alle hjørner af Humaniora på SDU: 

- Hvis vi som universitet skal nå nogen vegne i forhold til arbejdet med verdensmålene, er det vigtigt, at de af jer, der har lysten og brænder for det, byder ind ud fra jeres interesser, fagområder og -traditioner. Derfor skal I bare gå i gang og gøre det på 100.000 forskellige måder, eller lade være. Humaniora har en enestående mulighed for med udgangspunkt i fri, uafhængig, kritisk forskning - og vores historiske bevidsthed - at bidrage kritisk og konstruktivt til dette arbejde.



Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies