Mikroorganismer mindsker metanudslippet fra havet

I Stillehavet sørger bakterier for at fjerne enorme mængder af drivhusgassen metan.

Af Birgitte Svennevig, , 10-09-2019

Næstefter CO2 er metan den drivhusgas, som bidrager mest til den menneskeskabte drivhuseffekt. Af de metankilder, der skyldes menneskelig aktivitet, er rismarker og kvæg blandt de vigtigste. Samtidigt sker der også frigivelse fra f. eks. sumpområder på land, fra smeltende permafrost som i den arktiske tundra og fra områder med iltsvind i havet. I takt med den globale opvarmning kan metanudslippet fra disse områder også øges, så man får en selvforstærkende effekt – en ond cirkel. 

Hvor man for CO2 har en god forståelse for de processer, der fører til det stigende indhold i atmosfæren, er dette dog langt mere uklart for metan.

Størstedelen af atmosfærens metan er dannet af mikroorganismer, der lever under iltfrie forhold. Man har hidtil antaget, at det hovedsageligt er disse organismers aktivitet, der frigiver metan fra f.eks. sumpområder på land og områder med iltsvind i havet.

1 million kvardratkilometer i Stillehavet

Ny forskning fra Biologisk Institut på SDU viser imidlertid, at størstedelen af den metan, der dannes i havets iltsvindsområder, bliver fjernet af metan-ædende mikroorganismer, inden den slipper ud. 

Bo Thamdrup er ekspert i marine mikroorganismer.

Opdagelsen, som SDU-forskerne har gjort i samarbejde med kolleger fra Georgia Institute of Technology i USA, er resultatet af undersøgelser i Stillehavet ud for Mexicos kyst.

Her findes det største iltsvindsområde i oceanerne – et område på mere end 1 million kvadratkilometer, hvor en del af vandsøjlen er helt iltfri. Dette iltfri vand indeholder metan.

Mikroorganismer fjerner 80 procent af metanen

Gennem forsøg med vandprøver udført ombord på forskningsskibet R/V Oceanus kunne forskerne vise, at der foregår et metanforbrug, som skyldes, at mikroorganismer i vandet fjerner metanen for at bruge den som energikilde.

Forskerne skønner, at ca. 80 procent af den metan, der dannes i iltsvindsområdet, bliver forbrugt af disse mikroorganismer og dermed fjernet.

Arbejdet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Limnology and Oceanography.

Udslippet kunne være fem gange højere

- Hvis ikke mikroorganismerne åd metanen, ville udslippet fra iltsvindsområdet være ca. fem gange større, og en stor del kunne ende i atmosfæren, forklarer Bo Thamdrup, professor på SDU og ekspert i havlevende mikroorganismer og deres indflydelse på omgivelserne.

- Iltsvindsområdets metanpulje er altså langt mere dynamisk, end man hidtil har troet, og det bliver derfor vigtigt at forstå, hvad det er for mikroorganismer, der æder metanen, og hvordan deres aktivitet bliver påvirket af miljøforholdene.

Det store spørgsmål er nu, hvad det er for mikroorganismer, der forbruger metan, og hvordan de gør det. Forskerne har fået de første fingerpeg om, at højt specialiserede bakterier og såkaldte arkæer (bakterielignende organismer) er involveret.

Hvad kan vi lære af bakterierne?

- Selvom der er meget energi i metan, er metan som molekyle svært at aktivere - dvs. få hul på, fortæller Bo Thamdrup.

- At finde ud af, hvordan mikroorganismerne knækker nødden, er ikke kun vigtigt for forståelse af processen i naturen. På lang sigt kan det potentielt også bruges bioteknologisk, f.eks. til at omdanne metan til andre nyttige produkter.

Mød forskeren

Bo Thamdrup er professor på Biologisk Institut. Hans forskningsprojekt Novel niches for anaerobic methane oxidation and their biogeochemical significance er finansieret af et ERC Horizon 2020 Advanced Grant.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies