NanoSYD og verdensmålene


NanoSYDs overordnede forskningsområde er nanoteknologi, hvilket dækker over såkaldte smarte materialer, nanofotonik og nanoelektronik. Centrets forskning understøtter Verdensmål 3, 6, 7 og 12.

Vacciner i i- og u-lande

En forskningsgruppe forsker i anvendelse og effekt af vacciner nationalt og internationalt.

Ud fra forskningsstationen Bandim, Guinea-Bissau arbejder gruppen dagligt målrettet på at fremme sundhed og trivsel.

Gruppens forskning har i høj grad fokus på kønsforskelle i immunsystemet og forskningen viser, at vacciner fortrinsvis gavner de fattigste.

Studerende fra medicinstudiet deltager i forskningsprojektet på Guinea-Bissau.

I Danmark gennemfører gruppen store registerstudier af vacciner i de nordiske lande med henblik på at kortlægge incidens af hospitaliseringer og antibiotikaforbrug og vacciners betydning herfor.

Gruppen har netop fået en DFF-bevilling til at undersøge effekten af BCG-vaccine på ældre i Odense Kommune

Derudover arbejder gruppen sammen med SDU Citizen science på et projekt omkring vaccinetøvende forældre – af WHO udråbt som en af de 10 største trusler i 2019.

OMRÅDE

Det Sundhedsvidenskablige Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

Droneteknologi

På samme måde som robotteknologien kan forenkle nogle processer og skabe flere anstændige jobs, så kan droneteknologien det samme, og også mere end det.

Droner er et enkelt og meget effektivt værktøj i forhold til mange opgaver omkring bæredygtig udvikling, som enten er umulige, dyre eller meget energitunge.

Mulighederne med droner spænder fra detaljerede klimamonitorering i arktiske områder til begrænsning af pesticidforbruget pba. indsamlet billedmateriale fra overflyvning med droner i landbruget.

Droner vil til en række opgaver være et bæredygtigt og energieffektivt alternativ til andre transportmetoder, fx transport af blodprøver eller medicin mellem lokale sygehuse og laboratorier, eller for store containerskibe, som kan undlade at gå i havn for mindre leverance.

 

OMRÅDE

Det Tekniske Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

Reduktion af hormonforstyrende stoffer

Alt for ofte optræder hormonforstyrrende stoffer i dagligdagen; fx i legetøj eller i emballagen omkring madvarer.

Otte europæiske projekter får 375 mio. EU-kroner til at forske i, hvordan vi kan beskytte forbrugere og miljø mod hormonforstyrrende stoffer.

SDU-projektet ERGO deltager med en bevilling på 45 mio. kroner.

Læs mere om ERGO og projektets øvrige samarbejdspartnere

 

OMRÅDE

Det Naturvidenskabelige Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

Projektet for bæredygtig arktisk marineturisme

Det igangværende projekt bringer akademiske eksperter inden for arktisk marineressourceøkonomi, turisme og marketing sammen med de mennesker, hvis levebrød er baseret på levende marineressourcer i Arktis.

Projektet demonstrer best practice for bæredygtig udvikling af turisme og den bæredygtige udviklings rolle i at kunne leve op til men også nå ud over verdensmålene. Projektet arbejder derudover på at identificere mulighederne for nordiske synergieffekter, når det handler om at udbrede best practice og gode resultater.

Alle verdensmålene er i forskellig grad relevante for et projekt, som er direkte rettet mod at forbedre brugen af marineressourcer og opbygge bæredygtige fællesskaber.

Se liste over projektets samarbejdspartnere

 

OMRÅDE

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

CoC Playful Minds

Humaniora har et forskningssamarbejde med CoC Playful Minds, hvor vi er med til at kvalificere arbejdet med FN’s verdensmål.

Der er konkret blevet udarbejdet manualer til filosofiske dialoger til alle de 17 verdensmål.

Samlingen af dialogmanualer til FN’s verdensmål giver mulighed for at arbejde med temaerne på en inddragende frem for opdragende måde.

Denne tilgang kan understøtte reel stillingtagen, fortolkning af og arbejde med værdigrundlag frem for at levere tomme slogans.

 

OMRÅDE

Det Humanistiske Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

Genbrug og genudvinding af IT-udstyr

SDU indkøber årligt for ca. 15 millioner kroner IT-udstyr, og vi har derfor en forpligtigelse til at håndtere skrottet IT-udstyr på en bæredygtig måde.

Af alt udstyr, som bliver leveret til IT-service, sikrer IT-service fra 1/5 2019 at:

  • 55% genbruges og videresælges til skoler, virksomheder og organisationer.
  • Af det skrottede udstyr genudvindes 99,7% af materialet og 0,3% ­bortskaffes. 45% skrottes og sendes til samarbejdspartnere for genudvinding.  
  • På fire ud af fem enheder forlænges levetiden.
  •  

 

OMRÅDE

Fællesadministrationen på Syddansk Universitet

VERDENSMÅL


 

Borneo-projektet

Mikael Rothstein har siden 2005 studeret de sidste jæger-samlere i Borneos regnskove på nærmeste hold.

Deres kulturform har traditionelt været 100% bæredygtig, men med skovrydning, introduktion af agerbrug og det omgivende samfunds industrialisering er det ved at være slut.

Der er imidlertid meget at lære om bæredygtigt liv ved at studere disse mennesker. Hans arbejde dokumenterer således, hvordan deres religiøse forestillinger og praksis virker stabiliserende på forholdet mellem mennesket og dets omgivelser.

I praksis opfatter man faktisk ikke skoven som "omgivelser", for man ser sig selv som en integreret del af den. Derfor findes begreber som "natur" heller ikke. Alt, også skoven (dvs. hvad vi kalder "natur") er en del af det menneskelige, det kulturelle.

I sit arbejde studerer Mikael Rothstein, kort sagt, fundamentalt andre måder at opfatte verden på, måder vi kan lære af i bestræbelserne på at udvikle en ny forståelse af vores egen verden. Hans arbejde viser således også, at introduktion af kristendom, den religion som har båret vores vækstfokuserede og naturnedbrydende samfund, har været en forfærdelig, livsødelæggende katastrofe på Borneo.

 

OMRÅDE

Det Humanistiske Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

Hvordan investerer samfund med en aldrende befolkning i deres yngste borgeres menneskelige kapital?

Dette er et afgørende spørgsmål for velfærdssamfunds fremtidige bæredygtighed.

Forskning, der undersøger dette spørgsmål, har typisk udelukkende fokuseret på, hvor mange offentlige midler der bruges på borgerne i de forskellige stadier af deres liv. Men det betyder, at forskerne ignorerer de massive ressourcer, som familier selv overfører mellem generationerne, både i penge og tid.

I ny forskning analyserer vi både politik og familiære overførsler af penge og tid i ti europæiske lande. Vi påviser, at velfærdsstaten faktisk er tilbøjelig til at favorisere de ældre. Men helt essentielt fandt vi også, at billedet ændres væsentligt, når vi tager familiære overførsler af tid og penge med i betragtningen.

Europæiske samfund overfører sammenlagt faktisk mere end dobbelt så mange ressourcer pr. indbygger til børn, som de gør til ældre borgere.

 

OMRÅDE

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

Bæredygtigt brændstof

eFuel projektet vil demonstrere, hvordan man via den biologiske proces metanisering kan omdanne overskydende CO2 i biogasprocessen til methan ved at lade det reagere med hydrogen, der produceres fra vindmøllestrøm via elektrolyse.

Methan kan derefter opbevares både i naturgasnetværket og anvendes som råmateriale til fremstilling af f.eks. biojetbrændstof og plastik, og fungerer således også som energilagring af vindmøllestrøm.

Hovedtesen bag projektet er, at biomethan fra biogas og elektromethan, som er metaniseret fra CO2, er attraktiv og realistisk, og ikke mindst er der tilstrækkeligt råmateriale til produktion af fremtidige kulbrinter, herunder både brændstoffer (tung trafik, hav og luftfart) og plast i Danmark, fordi det er fremstillet af gylle, organisk affald, strå og CO2.

Projektet støttes af Nature Energy (den største biogasproducent i Danmark) SAS, NISA, Mærsk og Lego og er planlagt til at løbe i fire år.

 

OMRÅDE

Det Tekniske Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

Pesticider

SDU-forskere har leveret ny viden om pesticiders mulige påvirkninger af sundheden, specielt hormonelt betingede skader og forsinket hjerneudvikling.

Pesticider er netop udviklet for at kunne bekæmpe skadedyr og -planter, og nogle af de biokemiske påvirkninger kan også indvirke på mennesker. Miljømedicinere startede i 1996 med at kontakte kvindelige ansatte i fynske drivhuse og undersøgte siden de gravide og deres børn. Selv om kvinderne kun arbejdede med godkendte pesticider og blev flyttet til andet arbejde, så snart de blev gravide, viste der sig at være skadelige påvirkninger af børnenes kønsudvikling og hjernefunktioner.

Undersøgelserne er siden fortsat i samarbejde med Odense Børnekohorte, hvor urinprøver fra de gravide er undersøgt for pesticider. SDU’s laboratorium har påvist, at selv pesticider, der ikke er tilladt i Danmark, forekommer i urinen, formentlig efter indtag af importeret frugt og grønt med rester af sprøjtemidlerne. I den sammenhæng spiller forureningen af grundvandet endnu kun en beskeden rolle, som dog nok kan vokse med tiden.

Pesticider godkendes i Danmark og EU uden testning for hormonforstyrrende påvirkninger eller skader på hjernens udvikling. Senest har det vist sig, at testningen af et i udlandet meget anvendt pesticid (chlorpyrifos) er godkendt på fejlagtigt grundlag. På vegne af Europa Parlamentet har SDU-forskere deltaget i en vurdering af de sundhedsmæssige gevinster ved overgang til økologisk produktion.

 

OMRÅDE

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

iGEM (Syntetisk biologi)

På iGEM har de studerende gennem flere projekter arbejdet med bæredygtighed.

Et rigtigt godt eksempel er ”Bacteriorganic Rubber” projektet fra 2013.

Her arbejdede de studerende med at producere gummi ved at klone gener ansvarlige for gummisyntesen i E. coli og udtrykke dem.

Én af de største grunde til, at vi fælder regnskoven, er for at gøre plads til flere gummiplantager.

Det globale marked efterspørger i stigende grad naturligt gummi, og det var holdets målsætning at reducere fældning af regnskoven ved at syntetisere naturligt gummi vha. E. coli bakterier.

 

OMRÅDE

Det Naturvidenskabelige Fakultet

VERDENSMÅL

 

 

Digitalisering af biblioteket

En voksende andel af bibliotekets materialer indkøbes udelukkende som digitale dokumenter.

Samtidig arbejder biblioteket på at gøre udvalgte dele af de (ældre) fysiske samlinger, herunder SDU’s unikke særsamlinger, tilgængelig digitalt.

Biblioteket eksperimenterer med brugerdrevet accession (Patron Driven Acquisition, PDA), hvor brugernes ønsker til materialevalg styrer dele af bibliotekets indkøb. Herved kan – under de rette rammer – ske en optimering af ressourceudnyttelsen.

Biblioteket indgår i samarbejdsaftaler med bl.a. Odense Biblioteker og Borgerservice samt professionshøjskolen UC Syd, der bl.a. indebærer fælles drift og kompetenceudvikling ift. formidling af både trykt og elektronisk litteratur og informationsressourcer via digitale bibliotekssystemer.

 

OMRÅDE

Universitetsbiblioteket

VERDENSMÅL

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies