Skip to main content
DA / EN

Professionalisering af Offentlig Privat Innovation: Redskaber til kommercialisering af velfærdsløsninger og dannelse af netværkskonsortier til innovationsforløb

Projektets formål/vision

Formålet med dette projekt er at understøtte syddanske virksomheder i at få flere velfærdsløsninger kvalificeret så de kan nå fra prototype stadiet til markedet, også kaldet ”dødens dal”. Denne fase i innovationsprocessen er karakteriseret ved at mange løsninger ikke når fra udviklingsstadiet til markedet og hvormed salgs- og skaleringspotentialet ikke udløses. Dette gøres ved at 1) opbygge viden om muligheder og udfordringer i kommercialisering af OPI løsninger og dannelse af netværkskonsortier til innovationsforløb, og ved at 2) udvikle, teste og designe redskaber der kvalificerer og understøtter offentlige og private i deres bestræbelser på at opnå kommercialisering og danne netværkskonsortier til innovationsforløb. 


Projektets outcome?

Projektet ønsker at udvikle dialog- og styringsredskaber der kvalificerer og understøtter offentlige og private partnere i at udvikle nye velfærdsløsninger via samarbejdsformen offentlig privat innovation (OPI). Der udvikles redskaber til:

  1. dannelse af netværkskonsortier til innovationsforløb

  2. kommercialisering af velfærdsløsninger.

Redskaberne efterspørges af offentlige og private parter og skal understøtte at OPI projekter bliver succesfulde og at virksomheders vækstpotentiale omsættes.

Kontakt

Majbritt Rostgaard Evald, Lektor, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Projektpartnere

Fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse: Henry Larsen, Professor; Ann Højbjerg Clarke, Lektor; Pia Schou Nielsen, adjunkt; Helle Aarøe Nissen, Post.doc; Sidsel Valentine Jørgensen, videnskabelige assistent.

Fra Institut for design og Kommunikation: Mette Gislev Kjærsgaard, Lektor; Andreas Heiberg Skouby, videnskabelig assistent.

Sidst opdateret: 20.09.2018