Skip to main content

Søjlens sentenser

Citater

Da ”Interstitiel” blev rejst i 2003, var det kunstnerens ønske, at de trappetrin, der kranser søjlen, skulle bære velvalgte sentenser fra videnskabens verden.
Der blev derfor indkaldt forslag fra universitetets medarbejdere og studerende - og interessen var stor. De fleste af de 56 sentenser, der i første omgang blev hugget ind i granitten, blev således valgt blandt de indkomne forslag.
I 2007 blev fire nye sentenser føjet til, og flere vil givetvis følge. Det var nemlig Jørn Larsens tanke, at der skulle ske en gradvis udbygning af denne udsmykning.

Livet maa forstaas baglænds, men det maa leves forlænds
Søren Kierkegaard (1813-1855), 1843
Sentensen er et ekstrakt fra filosoffen Søren Kierkegaards Papirer, trykt i journalen JJ:167. I sin fulde ordlyd lyder citatet: Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig bliver ret forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.

I alle vore sandser er en guddommelig gjennemstrømning i vort hele væsen, en stræben efter det harmoniske
H.C. Andersen (1805-1875), 1851
Sætningen stammer fra digteren H.C. Andersens rejsebog I Sverrig, 1851; den findes i kapitlet Tro og Videnskab.

a2 + b2 = c2
Pythagoras (ca. 580-ca. 500 f.Kr.)
Pythagoras’ sætning, som siger, at i en retvinklet trekant er summen af kateternes kvadrater lig med hypotenusens kvadrat, har været kendt i Babylonien fra ca. 1800 f.Kr., men er muligvis bevist af den græske filosof og matematiker Pythagoras. De ældste kendte beviser for sætningen og dens anvendelse findes i Euklids Elementer, ca. 300 f.Kr.

Where there is much desire to learn, there of necessity will be much arguing, much writing, many opinions; for opinion in good men is but knowledge in the making
(Hvor der er stærkt Begær efter at lære, maa der nødvendigvis ogsaa være megen Argumenteren, mange forskellige Skrifter, mange Meninger, thi Meninger er hos gode Mænd ikke andet end Kundskaber, der er i Begreb med at fødes) (Oversætter A.C. Krebs, 1936)
John Milton (1608-1674), 1644
Den engelske forfatter John Milton skrev sætningen i talen til det engelske Parlament om trykkefrihed Areopagitica, 1644.

Die Philosophen haben die Welt nur verschieden interpretiert, es kommen drauf an, sie zu verändern
(Filosofferne har blot givet forskellige forklaringer på verden, hvad det drejer sig om er at forandre den)
Karl Marx (1818-1883), 1845
Sentensen stammer fra Karl Marx’ Excerpte und Notizen Sommer 1844 bis Anfang 1847 og indgår som These 11 i Thesen über Feuerbach uden henblik på offentliggørelse. Blev først publiceret af Fr. Engels i hans skrift om Feuerbach 1884.

Lys over landet, - det er det vi vil
J.P. Jacobsen (1847-1885), 1884
Forfatteren J.P. Jacobsen skrev digtet 1884 på en vifte, hvor en række kunstnere havde skrevet og malet på hver sit blad. Digtet blev første gang offentliggjort i Juleroser, 1885, og i bogform i Digte og Udkast, 1886.

I begyndelsen var ordet
Johannesevangeliet 1, 1
Ordene indleder det fjerde af Det Nye Testamentes fire evangelieskrifter.

Sapere aude!
(Hav mod til at bruge Din forstand)
Immanuel Kant (1724-1804), 1784
Citatet stammer fra Quintus Horatius Flaccus Epistulæ 1,2 40 (omkr. 20 f.Kr.), men er gjort berømt af den tyske filosof Immanuel Kant i Was ist Aufklärung (Hvad er oplysning). Kants definition af oplysning lyder i sin helhed: Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende evne til at bruge sin egen forstand uden andres ledelse. Denne uduelighed er selvforskyldt hvis årsagen er en mangel ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd. Derfor er oplysningens valgsprog: Hav mod til at bruge Din forstand! (Lars Aagaard-Mogensens oversættelse, 1976).

Si difficilis captu est methodus, multo difficilior investigatu res est sine methodo
(Hvis metoden synes svær at forstå, ville problemet uden metode være meget vanskeligere at udforske)
Johannes Kepler (1571-1630), 1609.
Citatet er fra den tyske astronom og matematiker Johannes Kepler, Astronomia Nova, 1609. Kepler brugte udtrykket i sin model Hypothesis vicaria (den stedfortrædende hypotese).

Life, liberty and the pursuit of happiness
(Liv, frihed og stræben efter lykke)
Thomas Jefferson (1743-1826), 1776.
Sentensen indgår i den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776, skrevet af politikeren og USA’s tredje præsident, Thomas Jefferson.

In the long run, we are all dead
(I det lange løb er vi alle døde)
John M. Keynes (1883-1946), 1923
Citatet stammer fra kapitel 3 i den britiske nationaløkonom John M. Keynes’ A Tract on Monetary Reform, 1923.

Don’t bite my finger – look where I am pointing
(Lad være med at bide mig i fingeren – se hvor den peger hen)
Warren McCulloch (1898-1972)
Warren McCulloch, en af grundlæggerne af forskningen inden for kunstig intelligens, brugte ofte sætningen for at rive sine tilhørere ud af eventuelt forudfattede meninger, beretter S. Papert i indledningen til McCullochs værk Embodiments of Mind, 1965.

Evigt ejes kun det tabte
Henrik Ibsen (1828-1906), 1866
Sentensen stammer fra 4. akts slutscene i den norske forfatter Henrik Ibsens skuespil Brand, 1866.

Rara anima, quaecumque loquitur scit quod loquitur
(Den sjæl er sjælden som, når den siger noget, ved hvad den taler om)
Augustin (354-430), 397
Sentensen stammer fra kirkefaderen Augustin, Confessiones, liber tertius decimus, ca. 397. I originalen står Rara anima, quaecumque de illa loquitur scit quod loquitur (Den sjæl er sjælden som, når den siger noget om det [emne, som netop har været omtalt], ved hvad den taler om) – men citeres ofte som ovenstående.

On ne naît pas femme; on le devient
(Man fødes ikke som kvinde, man bliver det)
Simone de Beauvoir (1908-1986), 1949
Sentensen er den indledende sætning i første kapitel, enfance, i den franske forfatter og moralfilosof Simone de Beauvoir’s Le deuxième sexe, 1949.

They are ill discoverers that think there is no land, when they can see nothing but sea
(De er dårlige opdagere som tror at der intet land findes, når de kun ser hav)
Francis Bacon (1561-1626), 1605
Stammer fra den engelske filosof og politiker Francis Bacon, The Advancement of Learning, book 2, 1605.

Liberté, egalité, fraternité
(Frihed, lighed, broderskab)
Den franske revolution 1789-1799
Udtrykket kan spores tilbage til filosoffen C.L. de Montesquieu, der i 1729 skrev ... liberté, egalité ... . I 1793 tog en kreds af yderliggående franske revolutionære, les Cordeliers, de to ord til sig i deres slagord liberté, egalité, fraternité ou la mort; i 1795 blev de sidste 3 ord fjernet og liberté, egalité, fraternité blev den franske revolutions motto.

Der Abscheu, der ihn zur Rache drängen sollte; erzetzt sich so bei ihm durch selbstvorwürfe, durch Gewissenskrupel
(Den afsky, der skulle drive ham til hævn, erstattes derfor hos ham af selvbebrejdelse, af samvittighedsskrupler …)
Sigmund Freud (1856-1939), 1900
Sentensen stammer fra den østrigske nervelæge, psykoanalysens fader Sigmund Freud Die Traumdeutung, 1900.

Frihed for Loke saavel som for Thor
N.F.S. Grundtvig (1783-1872), 1832
Citatet er af den danske digter, præst og politiker N.F.S. Grundtvig. Det stammer fra: Rim-Brev, der indgår i Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst af N.F.S. Grundtvig, 1832.

Es irrt der Mensch solang er strebt
(Mennesket må fejle, mens det stræber)
J.W. Goethe (1749-1832), 1808
Sentensen stammer fra den tyske forfatter Johan Wolfgang Goethe Faust, i den indledende Prolog im Himmel, 1808.

Natural selection: The survival of the fittest
(Naturligt udvalg: De bedst udrustedes overleven)
Charles Darwin (1809-1882), 1859
Sentensen er overskrift til kapitel 4 i den britiske naturforsker Charles Darwins The Origin of Species. By Means of natural Selection, or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life, 1882. Udtrykket tillægges sædvanligvis Darwin, men det var alene princippet, Darwin anerkendte i The Origin of Species; Darwin gør opmærksom på at udtrykket skal tilskrives Herbert Spencer (1820-1903).

When you have eliminated the impossible, whatever remains, however improbable, must be the truth
(Når De har bortelimineret samtlige rent umulige forklaringer, må den ene, der bliver til rest, være den rigtige, hvor usandsynlig den end ellers forekommer) (Oversætter Verner Steemann, 1963)
Sir Arthur Conan Doyle (1859-1930), 1890
Udtrykket stammer fra kapitel 6 i den britiske forfatter og læge Sir Arthur Conan Doyle, The Sign of Four, 1890.

Cogito, ergo sum
(Jeg tænker, altså er jeg til)
René Descartes (1596-1650), 1644
Den franske matematiker og filosof René Descartes anvender udtrykket første gang på fransk i 1637: ie pense, donc ie fuis. Den latinske form findes i lidt længere udgave i Meditationes, 1641 og i kort form i Principia Philosophiæ, 1644.

Nothing in biology makes sense except in the light of evolution
(I biologien giver intet mening med mindre man tager evolutionen i betragtning)
Theodosius Dobzhansky (1900-1975), 1973
Sentensen er titlen på den russisk-amerikanske genetiker og evolutionsforsker Theodosius Dobzhansky’s artikel i The American Biology Teacher, 1973.

E = mc2
Albert Einstein (1879-1955), 1905
I 1905 offentliggjorde den tysk-schweizisk-amerikanske fysiker Albert Einstein fire banebrydende afhandlinger; den fjerde var en videreudvikling af den specielle relativitetsteori hvori relationen E = mc2 udledes (E udtrykker energi, m masse og c lysets hastighed).

Gott würfelt nicht
(Gud spiller ikke terning)
Albert Einstein (1879-1955), 1926
Sentensen stammer formentlig fra et brev dateret 4.12.1926 fra den tysk-schweizisk-amerikanske fysiker Albert Einstein til den tysk-engelske fysiker Max Born. Udtrykket indgår i diskussion om fortolkning af kvantemekanikken og genfindes i sentensen af Stephen Hawking.

Fructus increscit opera novo in agro
(Frugten vokser frem ved arbejdet på den nye ager)
Mogens Brøndsted (f. 1918), 1966
Odense Universitets motto præsenteret ved universitetets indvielse 1966 af universitetets rektor, professor i nordisk litteratur, Mogens Brøndsted, der selv havde hovedansvaret for udformningen af mottoet; forbogstaverne i den latinske sentens danner ordet FIONIA, det latinske navn for Fyn.

S = k log W
Ludwig Boltzmann (1844-1906), 1877
Den østrigske fysiker Ludwig Boltzmann, grundlæggeren af den kinetiske gasteori og den statistiske mekanik, knyttede med S = k log W den termodynamiske entropi (S) til logaritmen af det antal måder, hvorpå systemets makroskopiske tilstand kan fremkomme (W); k er Boltzmanns konstant, en fundamental størrelse i statistisk fysik.

Sit fædrene land skylder man alt hvad man kan udrette
Rasmus Kristian Rask (1787-1832), 1825
Sentensen står på sprogforskeren Rasmus Rasks gravsten på Assistens Kirkegård i København. Udtrykket anvender Rasmus Rask i et brev fra 1825 som begrundelse for afslag af et tilbud fra Edinburgh om en stilling som bibliotekar, selv om tilbuddet materielt var bedre end det tilbud, Rask modtog fra Danmark om ansættelse ved Københavns Universitet. Selve brevet til Edinburgh er gået tabt, men citatet kan ses i anden udformning i et brev fra 1825 fra Rasmus Rask til kongen.

Skønne er de ting, vi ser, skønnere er de vi forstår, men langt de skønneste er tilvisse de, som vi ikke fatter
Niels Steensen (Nicolaus Steno) (1638-1686), 1673
Sentensen stammer fra den danske anatom, geolog og teolog Niels Steensens indledningstale ved Det Anatomiske Instituts genåbning 28.1.1673; forelæsningen var på latin og blev første gang trykt på latin i Acta Medica et Philosophica Hafniensia, 1673. På latin var ordene ”Pulchra quæ videntur, pulchriora quæ sciuntur, longe pulcherrima quæ ignorantur”.

Thou didst well, for wisdom cries out in the streets, and no man regards it
(Det gjorde du vel i; thi “Visdommen råber på gaderne, og ingen agter derpå”) (Oversætter Edv. Lembcke, 1861-73)
William Shakespeare (1564-1616), 1598
Sentensen stammer fra den engelske digter og skuespilforfatter William Shakespeares skuespil First Part of King Henry IV, 1. akt, scene 2. Skuespillet blev indtegnet i the Stationers’ Register 1598 og trykt anonymt som The History of Henry the Fourth.

ΕΓΩ ΔΕ ΩΣΠΕΡ ΟΥΝ ΟΥΚ ΟΙΔΑ ΟΥΔΕ ΟΙΟΜΑΙ
(Èt ved jeg, at jeg intet ved)
Sokrates (469-399 f.Kr.)
Citatet stammer fra den græske filosof Platon, der i Apologien (Sokrates’ forsvarstale) tillægger den samtidige græske filosof Sokrates dette udsagn i 399 f.Kr., hvor Sokrates blev dømt til døden.

Dort wo man Bücher verbrennt, verbrennt man auch am Ende Menschen
(Der, hvor man brænder bøger, ender man også med at brænde mennesker)
Heinrich Heine (1797-1856), 1821
Sentensen stammer fra den tyske forfatter Heinrich Heine Almansor. Eine Tragödie vers 243-244; værket blev skrevet 1820-1822 med et første tryk i 1821.

Slid men vid Ting tager tid
Piet Hein (1905-1996)
Under pseudonymet Kumbel udkom i starten den danske forfatter, designer og opfinder Piet Heins Gruk (ordet er sammensat af grin og suk), lyriskaforistiske rimede strofer.

Honi soit qui mal y pense
(Skam få den, der tænker ilde derom)
Hosebåndsordenens indskrift, 1348
Hosebåndsordenen, the Most Noble Order of the Garter, er Englands højeste orden, indstiftet af Edward 3. ca. 1343-44. Ordensbåndet er et blåt hosebånd med Honi soit qui mal y pense broderet i guld. Indskriften skyldes ifølge overleveringen en episode, hvor kongen samlede et hosebånd op, der var tabt af en dame, og bandt det om sit eget ben med ordene Honi soit qui mal y pense.

God not only plays dice, he also sometimes throws the dice where they cannot be seen
(Ikke blot spiller Gud terning. Han kaster somme tider terningerne, hvor de ikke kan ses)
Stephen Hawking (f. 1942), 1975
Sentensen er refereret i Nature 1975:257:362, hvor M. MacCallum citerer fra et af de to preprints, som den britiske fysiker Stephen Hawking præsenterede ved en workshop i september 1975. Udtrykket Gud spiller ikke terning (Albert Einstein) indgår i diskussion om fortolkning af kvantemekanikken og træffes også hos Niels Bohr: Hold op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre.

At sige dem, hvad de forlangede at vide, og forklare for dem, hvad de ikke kunne forstaae
Ludvig Holberg (1684-1754), 1744
Sentensen stammer fra en sætning i den dansknorske forfatter Ludvig Holbergs Moralske Tanker. Libr. III Epigramm. 68 med titlen Professorer skal ikke docere, men besvare spørgsmål. I sin helhed lyder sætningen: Herudover holder jeg for, at det kunde være nyttigere, hvis Lectores bleve forvandlede til Responsores, saaledes, at de paa visse Tider og Steder lode sig indfinde for at svare til de Spørgsmaal, som af den studerende Ungdom bleve dem foresatte; at sige dem, hvad de forlangede at vide, og forklare dem, hvad de ikke kunne forstaae, udi i de Bøger og Skrifter, hvis Læsning de tilforn havde recommenderet dem.

Life is wowen out of air by light
(Livet væves af luften ved lysets hjælp)
efter J. Moleschott (1822-1893)
Sentensen tillægges den hollandsk-tyske fysiolog og filosof Jacobus Moleschott i en artikel af Alexander Haddow et al. i Perspectives in Biology and Medicine 1971/72 og må betragtes som en hyldest til Moleschott som fotosyntesens ”fader”. I sin tiltrædelsestale ved Züricher Hochschule Licht und Leben, 1856, skriver Moleschott selv ”Blumen, Blätter, Früchte sind also aus Luft gewebte Kinder des Lichts“.

If I have seen further it is by standing on ye sholders of giants
Isaac Newton (1642-1727), 1675
(Hvis jeg har skuet videre, er det ved at stå på kæmpers skuldre)
Den engelske matematiker og naturvidenskabsmand Isaac Newton skriver sætningen i et brev 5.2.1675 til sin ven Robert Hooke; Newton anerkender og vedkender sig i brevet sin skyldighed til Descartes og Hooke selv for sine resultater. Newtons formulering hviler på et udsagn, der oprindelig skyldes Bernhard af Chartres.

He who knows one, knows none
(Den der kun kan ét, kender ikke noget)
F. Max Müller (1823-1900), 1873
Sentensen stammer fra den tysk-engelske indolog og religionsforsker F. Max Müller’s forelæsning 19.2.1870 ved The Royal Institution, London, udgivet i Introduction to the Science of Religion. Four Lectures delivered at the Royal Institution, with two Essays on false analogies, and the philosophy of mythology, 1873. Max Müller relaterer i forelæsningen Goethes tilsyneladende paradox He who knows one language, knows none til religion og omtaler forskellen mellem tysk können og kennen og tabet af verbet to can i engelsk til at kunne udtrykke en tilsvarende distinktion.

„Alle Wahrheit ist einfach“ – ist das nicht zweifach eine Lüge?
(”Al sandhed er simpel” – er det ikke en dobbelt løgn?)
Friedrich Nietzsche (1844-1900), 1888
Sentensen stammer fra den tyske filosof Friedrich Nietzsches skrift Götzen-Dämmerung (Afgudernes ragnarok) fra 30.9.1888

Π = a/r2 = o/2r
Archimedes (ca. 287-212 f.Kr.)
Den græske matematiker, fysiker og tekniker Archimedes behandlede i en række afhandlinger hidtil uløste problemer vedrørende arealer og omkredse af krumlinede figurer eller overflader. I skriftet Cirkelmåling påviser Archimedes som den første, at det konstante forhold mellem cirklens areal og kvadratet på radius og mellem cirklens omkreds og diameter er det samme. Archimedes beregnede, at denne konstant, der i 1700-talles første gang fik betegnelsen π, har en værdi mellem 3 10/71 og 3 1/7

To live for a time close to great minds is the best kind of education
(Den bedste form for uddannelse er at leve tæt på store ånder en tid)
Sir John Buchan (Baron Tweedsmuir of Elsfield) (1875-1940), 1940
Sentensen findes i kapitel 2 i den skotske forfatter og politiker Sir John Buchan’s bog Memory Hold-the-Door, 1940.

J’y suivais un serpent qui venait de me mordre
(Jeg fulgte efter en slange som lige har bidt mig)
Paul Valéry (1871-1945), 1917
Citatet stammer fra den franske forfatter Paul Valérys digt La jeune Parque, udgivet i Nouvelle Revue Française, 1917.

Le hasard ne favorise que les esprits préparés
(Tilfældet begunstiger kun den, som har forberedt sig)
Louis Pasteur (1822-1895), 1854
Sentensen er en del af et citat fra den franske kemiker og mikrobiolog Louis Pasteur Dans les champs de l’observation le hasard ne favorise que les esprits préparés og stammer fra hans tiltrædelsesforelæsning i Lille 7.12.1854.

L’homme n’est qu’une invention récente, une figure qui n’a pas deux siècles
(Mennesket er et nyligt gjort påfund, en form som kun er 200 år gammel)
Michel Foucault (1926-1984), 1966
Sætningen findes i forordet i den franske idehistoriker og filosof Michel Foucaults Les mots et les choses. Une archéologie des sciences humaines, 1966.

Vivre autrement l’inégalité
(Leve i ulighed på anden vis)
Alain Finkelkraut (f. 1949), 1996
Udtrykket stammer fra den fransk-jødiske forfatter og samfundsdebattør Alain Finkelkraut. Ofte anvendes navneformen Alain Finkielkraut.
Festina lente
(Skynd dig langsomt)
Gajus Suetonius Tranquillus (ca. 70-130), ca. 120
Den romerske forfatter Sueton tillægger kejser Augustus udsagnet i De Vita Caesarum Lib. II, 25, men lader kejser Augustus sige det på græsk

En dråbe til den
slettes i ringe
den ikke var før

Per Højholt (f. 1928), 1995
Digtet Bidrag til en sø af Per Højholt er indeholdt i Praksis, 11: Lynskud, 1995
Minimis momentis maximae inclinationes temporum fiunt
(Selv de allermindste ting kan udløse drastiske forandringer)
Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.), 44 f.Kr.
Sentensen stammer fra den romerske politiker Ciceros filippiske taler mod Antonius, Oratio Philippica V.


Hvor bliver kunst ved videnskab ei stærk! Hvad fabel drømte, staar som indsigts værk
Hans Christian Ørsted (1777-1851), 1836
Sentensen stammer fra den danske fysiker og kemiker H.C. Ørsteds naturepos Luftskibet, der blev trykt første gang i 1836.

Bevægelse med bevægelse med bevægelse
Jørn Larsen (f. 1926)
Citatet er af kunstneren Jørn Larsen, der i interview fra 2001 udtaler ”Jeg arbejder intuitivt i det samme sprog som matematikere. Jeg ved, at det kan lyde helt religiøst, men omdrejningspunktet i alt, hvad jeg laver, er bevægelse med bevægelse med bevægelse.”

Felix qui potuit rerum cognoscere causas
(Lykkelig den, der har kunnet lære tingenes årsag at kende)
Publius Vergilius Maro (70-19 f.Kr.), ca. 30 f.Kr.
Sentensen findes i 2. bog i den romerske digter Vergils digt Georgica (Om landbrug).

ΤΗΣΑΛΙΚΑPΝΑΣΣΟYΤΙΤΟΤΙΜΙΟΝ
(Hvad har Halikarnassos egentlig at være stolt af?) (Oversætter Signe Isager)
2. århundrede f.Kr.
Sætningen er indhugget i en af bygningsstenene i en mur, der blev rejst, formentlig i 2. århundrede f.Kr., ved indsejlingen til havnen i det, som dengang hed Halikarnassos, i dag Bodrum på Tyrkiets vestkyst. Sætningen er tredje linje af et næsten fuldt bevaret oldgræsk digt på 60 linjer.

Less is more
(Det maksimale skal opnås gennem det minimale)
Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969), 1959
Det minimalistiske arkitektoniske udsagn stammer fra den tysk-amerikanske arkitekt Ludwig Mies van der Rohe og er citeret i New York Herald Tribune i 1959.

At drive forretning er dybest set ikke andet end omgang med mennesker
Villum Kann Rasmussen (1909-1993), 1985
Sentensen stammer fra civilingeniør og erhvervsmand Villum Kann Rasmussen og kan genkendes i et interview i Børsen 25.10.1985: Hvis De kan De Ti Bud, vil De se at det passer. De handler jo stort set om omgang med mennesker og målsætninger.

Tilføjet i 2007:

Ikke paa Dit Ansigt, men paa Din Maske vil jeg kende Dig
Karen Blixen (1885 – 1962), 1935
Sentensen foreligger på engelsk allerede i 1934 i Seven Gothic Tales, som den danske forfatter Karen Blixen skrev under pseudonymet Isak Dinesen. I 1935 udkom bogen på dansk under titlen Syv fantastiske Fortællinger i Karen Blixens egen gendigtning.

Quod petis, hic est
(Det du søger, er her)
Quintus Horatius Flaccus (65 – 8 f.Kr.), Ca. 20 f.Kr.
Udtrykket stammer fra den romerske forfatter Horats’ Epistler 1,11,29 fra ca. 20 f.Kr.

A man of genius makes no mistakes. His errors are volitional and are the portals of discovery
(Et geni begaar ingen fejl. Hans fejl udspringer af hans vilje og er erkendelsens portaler) (Oversætter Mogens Boisen, 1964)
James Augustine Aloysius Joyce (1882 – 1941), 1922
Den irske forfatter James Joyce anvender udtrykket I romanen Ulysses, der udkom i sin helhed i Paris i 1922 efter at være udgivet i brudstykker i årene 1918 – 1922.

DNA
(Deoxyribose Nucleic Acid)
J D. Watson (1928 -) og F.H.C. Crick (1916 - 2004), 1953
DNA-dobbeltspiralstrukturen, DNA double helix, blev første gang beskrevet af molekylærbiologen J.D. Watson og molekylærbiologen og fysikeren F.H.C. Hick i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature 1953.

Tilbage

Sidst opdateret: 19.12.2016